FOLKETINGET: - Det står helt fast, at der er foregået en overbetaling på en milliard kroner, og at det er Lars Løkke, der er ansvarlig. Dét har regeringen faktisk tilstået, for de nye vejledende takster, den offentliggjorde for en måned siden, ligger langt under dem, Løkke fastsatte som sundhedsminister. Derfor indkalder vi Lars Løkke i samråd i sundhedsudvalget, så han åbent kan svare på rigsrevisionens kritik, siger sundhedsordfører Jonas Dahl (SF).
Jonas Dahl bider mærke i, at rigsrevisionen så tydeligt har valgt at fastholde sin kritik af overbetalingen på trods af, at regeringen har angrebet rigsrevisionen for at have en 'politisk dagsorden'.
- Det er prisværdigt, at rigsrevisionen ikke har ladet sig kue af de dybt usaglige angreb, som især Venstre har rettet mod den. Venstres angreb udtrykker en fundamental mangel på respekt for det danske folkestyre, for rigsrevisionen er jo netop en garant mod magtmisbrug. Derfor er det dybt beklageligt, at Venstres sundhedsordfører i dag fortsætter afledningsmanøvren ved at rette en personlig kritik mod rigsrevisoren. Det burde ikke kunne finde sted i et ellers velfungerende demokrati som det danske, siger Jonas Dahl.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.