FOLKETINGET: - Det er et typisk udtryk for regeringens magtarrogance, når statsministeren nu nægter at forklare overfor folketingets sygehusudvalg, hvorfor han undlod at fremlægge den anbefaling, som både ministerens egne embedsmænd og Konkurrencestyrelsen var kommet med om at sende de operationer, som i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg skulle foregå på privathospitaler, i udbud, udtaler Per Clausen, sundhedsordfører for Enhedslisten.
- Regeringen og DF har naturligvis ret til at ignorere rådgivning fra embedsmændene, men det er uacceptabelt, at Konkurrencestyrelsens vurdering ikke fremlægges, så den kan indgå i den politiske debat. Derfor ville jeg gerne høre statsministerens forklaring på dette forhold i folketingets sundhedsudvalg. Her har han imidlertid nægtet at nøde op og henvist til den nuværende sundhedsminister, fortsætter Per Clausen.
- Det har imidlertid ingen mening at spørge den nuværende sundhedsminister om, hvorfor statsministeren gjorde, som han gjorde. Derimod mener jeg, at det er rimeligt at gøre statsministeren ansvarlig for, at han som sundhedsminister har forgyldt privathospitalerne på bekostning af de offentlige kasser.
- Jeg har derfor besluttet at henvende mig til Folketingets formand for at klage over statsministeren ikke ønsker at besvare dettes spørgsmål. Jeg forventer, at formanden vil tage sagen op overfor statsministeren og lægge det nødvendige pres på ham, så han møder op.
Samrådsspørgsmålet som statsministeren ikke vil svare på:
Statsministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren i 2007, som sundhedsminister, undlod at fremlægge den anbefaling, som både ministerens egne embedsmænd og Konkurrencestyrelsen var kommet med om at sende de operationer, som i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg skulle foregå på privathospitaler i udbud?
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.