Puljer gør det lettere for skoler at ekskludere
Af Knud Abildtrup, [email protected]
At begrænse andelen af elever, der ekskluderes fra den almindelige undervisning, bliver ikke understøttet af den puljemodel, mange kommuner bruger. Det er nemlig billigere for den enkelte skole at lade de andre være med til at betale. En solidarisk betalingsmodel kommer på den måde til at fremme en høj grad af eksklusion - sådan som også Næstved Kommune har konstateret og forsøgt nye veje omkring.
Mange kommuner har politiske målsætninger om rummelighed i folkeskolen - herunder at give specialundervisning i normalklasserne frem for at sende elever i såkaldt ekskluderende specialundervisning uden for deres normale klasse. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse fra KREVI.
70 kommuner besvarede spørgeskemaet, og analysen af besvarelserne viser, at i 43 af dem diskuterede kommunalbestyrelsen i høj eller meget høj grad en politisk målsætning om rummelighed og inklusion i 2010. Det var kun i to til tre af kommunerne, at emnet slet ikke var på dagsordenen.
KREVI udgav i slutningen af sidste år rapporten 'Ekskluderende specialundervisning - Hvem får det, og hvilke forskelle er der mellem kommunerne?' En af konklusionerne er, at hvis den henvisende skole skal betale det hele eller en væsentlig del af udgiften til specialundervisningen, så får en mindre andel af eleverne ekskluderende specialundervisning end i kommuner, hvor en central pulje betaler den overvejende del af udgiften.
- Kommunernes politiske målsætninger om inklusion kan understøttes med en decentral finansieringsmodel. Men det er imidlertid relativt få kommuner, der har sådan en model, forklarer specialkonsulent Hanne Søndergård Pedersen.
Kun i 11 af de kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, skal skolerne selv betale for elever i specialklasser. I 50 kommuner betales disse udgifter af en fælles pulje.
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen findes på KREVIs hjemmeside i notatet 'Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet'
Foto: Flickr
