ROSKILDE: Der var glæde torsdag aften blandt deltagerne fra Roskilde Kommune ved årets Byplanmøde i Svendborg. For under overværelse af flere hundrede politikere og byplanlæggere fra hele landet, kunne Torben Jørgensen (S), formand for Teknik- og Miljøudvalget, stolt modtage Byplanprisen 2012 på vegne af Roskilde Kommune.
Roskilde vandt for sin nytænkende byplanstrategi for Musicon, som senest har resulteret i Rabalder Parken, et af verdens første og største kombinerede regnvandsanlæg og aktivitetsparker. Den rekreative del af parken koster omkring 10 mio. kr., mens det tekniske anlæg beløber sig til ca. 25 mio. kr.
Rabalder Parken er udviklet i samarbejde med og med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden, Foreningen Roskilde Festival, Nordea Fonden samt Unicon Beton.
Det er første gang Roskilde Kommune modtager Byplanprisen, som er uddelt hvert år siden 1996.
- Jeg ser prisen som et vigtigt skulderklap. Det er en blåstempling af den nytænkende måde, vi har valgt at udvikle Musicon på med Rabalder Parken som et flot eksempel, siger borgmester Joy Mogensen (S).
bi
Udover Roskilde var København og Ikast-Brande nomineret til årets pris:
Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.