PPR-ledere drukner i opgaver - børnene betaler prisen

PPR-indsatsen i kommunerne er dog under stadigt større pres. Opgaverne vokser i omfang, og det betyder, at der er blevet mindre tid til forebyggelse og til at tage sig af børnene. Det skriver Kommunen.dk

I 2021 foretog Vive en undersøgelse blandt PPR-ledere, der viste, at 83 pct. har oplevet stigende eller markant stigende udvikling i børn og unge i psykisk mistrivsel de seneste fem år, mens 90 pct. samtidig oplever, at kommunen ikke lykkes med hjælp til børn med særlige behov.

- Vi kommer til at henvise flere børn med problemer i stedet for at starte med at arbejde med udfordringerne i deres nuværende miljø. Vi risikerer, at vi hurtigt kommer til at sige, at det er noget i barnet, der skal gøres noget ved, i stedet for at kigge på rammerne omkring barnet, siger Jette Lentz, formand for Pædagogisk Psykologisk Forening.

- Hvis kapaciteten ikke er der i PPR til arbejdet med forebyggelse i tæt samspil med skoler, forældre og børnene, er der risiko for, at flere ender med at blive henvist, fordi de ikke får dækket deres behov i deres læringsmiljø. Nogle steder bliver behovet så stort, at der hurtigt henvises til andre instanser, for at skuldrene lige kan falde ned, siger Jette Lentz.

Ifølge Lægeforeningen var der sidste år mere end to måneders ventetid på en vurdering i seks ud af ti kommuner. Nogle steder har corona været med til yderligere at øge ventetiden. Derfor afsatte Folketinget sidste år 88 mio. kr. til at styrke trivslen, heraf 44 mio. kr. målrettet PPR.

Abonnenter på Kommunen.dk kan læse hele artiklen her