Politikerne bør orienteres om politianmeldelser - men hvornår

VORDINGBORG: En ny praksis i Vordingborg har gjort en - heldigvis sjælden - manøvre i samspillet mellem det politiske og det administrative niveau i kommunerne aktuel: Hvornår skal politikerne orienteres om politianmeldelser mod firmaer og borgere? Hvis de da overhovedet skal orienteres?

Ved flere lejligheder i den foregående byrådsperiode har politikere i Vordingborg følt sig overrumplede, når en borger eller et firma har fortalt dem, at de er blevet meldt til politiet - af kommunen. Nu er praksis blevet ændret, så eventuelle politianmeldelser altid skal forelægges udvalgsformanden.

-Det er kun naturligt, siger borgmester Knud Larsen (V), der er nytiltrådt i embedet og selv som socialudvalgsmedlem har været ude for, at han savnede at kende til, når kommunen foretog en politianmeldelse.

- Slet ikke for at kunne afgøre sagen, men for at blive orienteret, siger borgmesteren - bl.a. på baggrund af flere eksempler på teknik- og miljøområdet, hvor der havde vist sig fejl i sagsbehandlingen - og hvor han mener, at en politisk orientering måske kunne have forhindret fejlene.

Anmeldelse trukket tilbage
Sådan et eksempel har formand for teknik- og miljøudvalget, Thomas Christfort (K), hvor han i år har været ude for selv at kunne opdage en fejl i en sag om kloaktilslutning, der var lagt op til en politianmeldelse. Med sin egen baggrund som formand i Forsyningen kunne han påvise en fejl i sagsbehandlingen, så der ikke skulle anmeldes alligevel.

Christfort lægger således vægt på, at når der på Teknik- og Miljøudvalgets januarmøde blev taget til efterretning, at 'Politianmeldelser forelægges formanden', så menes der selvfølgelig, at de skal forelægges, inden de sendes afsted.

Aldrig afgøres politisk
En praksis som den i Vordingborg får formanden for Kommunaltekniske Chefer (KTC), Søren Gais Kjeldsen, til at advare mod politisk indblanding. Han forsikrer først og fremmest, at han ikke kender til forholdene netop i Vordingborg, men er også overbevist om, at der på dette - vigtige og følsomme - område stadig er ret forskellig praksis kommunerne imellem:

- Min egen holdning er, at et spørgsmål om politianmeldelse af en lovovertrædelse aldrig må gøres politisk. Den må administrationen stå inde for. I Holstebro, hvor jeg kan udtale mig om teknik- og miljøområdet, er det i praksis sådan, at en politianmeldelse altid skal rundt om direktøren, og så er der en fast procedure for, at der orienteres om sagen på det førstkommende udvalgsmøde. Så kan alle i byrådet for så vidt se sagen, der selvfølgelig vil fremgå på den lukkede dagsorden.

En praksis, som man åbenbart havde i Vordingborg i den forgangne periode, at udvalget slet ikke blev orienteret om de anmeldte sager, kan han ikke forestille sig er praksis i ret mange kommuner i dag:

- Jeg kan sagtens se det fra politikernes side, at de risikerer at blive ringet op om en sag fra en anmeldt borger uden at kende det mindste til det hele. Og det er jo ikke en situation, nogen vil ønske at komme i eller bringe andre i. I nogle kommuner orienterer man måske borgmesteren, i andre udvalgsformanden - jeg mener ikke, den ene måde er bedre end den anden. Men det er et kernepunkt, at der ikke bliver tale om politisk indblanding.

Skræmmeeksempel
Søren Gais Kjeldsen nævner som skræmme-eksempel fra før kommunalreformen en mindre vestjysk landkommune, hvor spørgsmålet om en eventuel politianmeldelse af en landmands miljøforseelse for over ti år siden blev en sag på byrådets dagsorden, så man for alvor kunne tale om politisk indblanding:

- Så kan man ikke tale om lige ret for Per og Poul. Når en sag om en borger har nået den grad af alvor, at man er længe forbi samtale, forhandling og påbud, så må det blive en sag for politi og domstole. Og jeg er overbevist om, at i den langt overvejende del af de sager, der ender dér, får myndigheden ret - uden at jeg kan bevise det.

Ifølge KTC-formanden må direktøren selv stå på mål for det drastiske skridt, en politianmeldelse er, og så orientere det politiske niveau. Men orienteringen bør ifølge ham ikke foregå før, men bagefter.

Vil ikke pege fingre
Det stik modsatte standpunkt finder man i Vordingborg, hvor Thomas Christfort understreger, at han langt fra er ude på nogen form for politisk indblanding:
- Men fra administrationen forstår man måske ikke altid, hvor voldsomt indgribende, det er for en borger at blive politianmeldt. Og det siger jeg uden at ville pege fingre af nogen i forvaltningen, men vi har ingen ønsker om at komme i pressen med historier om, at der nu igen har været en uberettiget politianmeldelse.

Christfort nævner, at byrådet har været under hård kritik, bl.a. fra den lokale landboforening, der mener, at Vordingborg skulle have haft særlig mange politianmeldelser, og bl.a på den baggrund har de indført den nye fremgangsmåde:
- Jeg kunne aldrig drømme om at lægge et politisk pres. Men hos os har vi den ordning, at jeg som formand - ikke hele udvalget, men jeg - får orientering pr. email om en eventuel politianmeldelse, når den skal sendes af sted.

- Og det er ikke sådan, at jeg skal sige ok til den - blot have orienteringen. Så ved jeg det, jeg skal vide, hvis jeg dagen efter har borgeren i røret og kan fortælle ham, at hans sag jo åbenbart har kørt i fire år og han har fået tre advarsler: Så hvorfor pokker har du ikke gjort noget ved sagen?