dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Politifolk kan ikke tage imod gaver i større omfang end andre offentligt ansatte

En politidirektør modtog fribilletter, og det har nu fået Ombudsmanden til at indskærpe reglerne

En politimand bør ikke tage imod en æske chokolade fra en borger, der er taknemmelig over politiets indsats i en sag. Han skal også være varsom med at deltage i kurser eller seminarer betalt af private virksomheder.

Det er to ud af flere opstramninger, som Rigspolitiet nu har foretaget i sine retningslinjer om politiets adgang til at modtage gaver og andre fordele, oplyser Ombudsmanden.

- Man kan sagtens mene, at det er ligegyldigt, om en politimand får en æske chokolade. Og det er det måske også i mange tilfælde. Men den slags regler skal i sidste ende sikre vores tillid til, at de offentligt ansatte udfører deres arbejde sagligt og upartisk i alle situationer, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Rigspolitiet har selv tilkendegivet, at gavepolitikken gav indtryk af, at politifolk kunne modtage gaver i større omfang end andre offentligt ansatte. Derfor kommer skærpelserne nu.

Ombudsmanden gik i sin tid ind i sagen efter medieomtale af, at en politidirektør havde modtaget fribilletter. Omtalen fik Rigspolitiet til at opdatere sin gavepolitik.

Efter ombudsmandens undersøgelse af den opdaterede gavepolitik fandt Rigspolitiet, at gavepolitikken fortsat trængte til stramninger. De nyeste stramninger i politikken har ført til, at ombudsmanden ikke gør mere i sagen.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/politifolk-kan-ikke-tage-imod-gaver-i-stoerre-omfang-end-andre-offentligt-ansatte

GDPR