dkmedier
dkindkob
DK Stillinger
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Podcast: Det vildeste valg
Meget blev vendt på hovedet ved kommunalvalget den 16. november. Her er det en af boksene med stemmesedler i Aalborg-hallen.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix

KV21:
Podcast: Det vildeste valg

S fik det dårligste valg nogensinde, V det dårligste siden 1989, og helt uden sidestykke valgte en partileder at gå af på grund af et kommunalvalg. - Det vildeste valg, siger Roger Buch i podcasten Vi nørder valg.
20. NOV 2021 9.00

PODCAST: Socialdemokratiets historisk dårlige valgresultat kom bag på de fleste. Roger Buch siger i podcasten Vi nørder valg, at det er partiets dårligste resultat, så langt bagud man kan finde tal.

Han vurderer, at der er flere grunde til, at det gik så galt:

- Det gik især galt i de store byer, og det kan hænge sammen med, at Socialdemokratiet satser meget på udvikling af landområderne. Men jeg tror, kerneproblemet har været de unge i storbyerne. De er optaget af nogle spørgsmål, som Socialdemokratiet ikke har håndteret på den måde, de unge ønsker.

Slag med staven

Han peger på partiets klimapolitik, hvor den såkaldte hockeystav er i centrum, altså ideen om, at der kommer ny teknologi og viden, som gør, at man om nogle år kan nedbringe udledningerne af CO2 ret hurtigt.

- Ved valget tog de unge hockeystaven og gav Socialdemokraterne et ordentligt slag over skinnebenene.

Roger Buch kalder også valget vildt:

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Du kan høre mere i podcasten Vi nørder valg, hvor Bruno Ingemann og Roger Buch snakker om valgets vindere og tabere. Du finder den på Kommunen.dk

Ledelse i forandring