SILKEBORG: Valgdeltagelsen er anerkendt som en vigtig indikator for demokratiets sundhed, og i Silkeborg er der et politisk ønske om, at så mange som muligt deltager ved valgene. Siden 2013 har Silkeborg derfor ved samtlige otte valg og folkeafstemninger gennemført en række målrettede demokratiprojekter for at øge valgdeltagelsen, oplyser kommunen.
Fra valgforskning ved man, at borgere uden for arbejdsmarkedet og nydanskere har en markant lavere valgdeltagelse end gennemsnittet, og desuden, at plakater i trappeopgangen og sms’er kan få flere til at deltage.
Derfor opsættes plakater i trappeopgange med information om valgdag, tid og sted i tre boligområder i Alderslyst, Gødvad og Århusbakken, hvor der bor relativt mange borgere uden for arbejdsmarkedet og nydanskere. Desuden sendes 1.500 sms’er til borgerne i området, hvor alle opfordres til at stemme: "Vi stemmer! Gør du?"
Indsatsen er en del af den landsdækkende "Stem Med"-kampagne fra KL, Danske Regioner og Indenrigs- og Boligministeriet. I Silkeborg gennemføres desuden en lang række andre indsatser målrettet borgerne generelt og også unge under 30 år, som har en relativt lavere valgdeltagelse end gennemsnittet:
- Plakater i byrum: Stem med. Vi stemmer! Gør du?
- Biografreklame med samme budskab.
- Politisk markedsplads og andre valgarrangementer ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, hvor unge og politikere møder hinanden.
- Ca. 12.000 mellem 18 og 29 år modtager brev i e-Boks med opfordring om at stemme.
- Forældrekampagne: ca. 36.000 forældre til elever i folkeskolen og kommunens daginstitutioner får via Aula brev fra skolechefen og børne- og familiechefen med en opfordring til at deltage i demokratiets festdag.
- Forældrekampagne: Plakater i dagtilbud og skoler med en opfordring om at tage børnene med på valgdagen: Demokratiopdragelsen begynder fra de er helt små.
I Silkeborg er valgdeltagelsen for unge under 30 år steget fra 48,7 pct. i 2009 (dvs. under halvdelen af alle unge) til 60,7 pct. i 2013 og 60,8 pct. i 2017.
Valgdeltagelsen for alle i kommunen steg fra 68,6 pct. i 2009 til 76,3 pct. i 2013 og 74,7 pct. i 2017.
Målet er at fastholde og om muligt øge valgdeltagelsen ved byrådsvalget i 2021.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.