Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Patient dømt til anbringelse efter grov vold mod ansatte

KORT NYT24. SEP 2020 8.40

ODENSE: En 27-årig mand er dømt til anbringelse på ubestemt tid efter flere tilfælde af grov vold mod ansatte på psykiatrisk afdeling og på et bosted i Odense. Det skriver Fyens Stifstidende.

En af episoderne fandt sted på sygehusafdelingen i 2016, hvor han blandt andet tog fat i en sosuassistent og kastede ham ind i en væg og trykkede en finger ind i øjet på ham. På bostedet overfaldt han sygeplejersker og truede med at "flække deres kranier" og "nakke dem", og ved en anden lejlighed lavede han omfattende hærværk. I maj i år truede han en pædagogisk assistent med en kniv.

To af tre medlemmer i Retslægerådet havde anbefalet anbringelse, mens den tredje stemte for behandling. Det samme gjorde en psykiater i Samrådet for Udviklingshæmmede, men et flertal i nævningetinget valgte altså den mest vidtgående dom.

ak