Pædagoger har en nøglerolle i at spore tidlig børne-mistrivsel

Stort fokus på tidlige, forebyggende indsatser og sociale underretninger sætter pædagoger i daginstitutioner i en svær og samtidig helt afgørende rolle.
10. JAN 2020 9.30

Pædagoger har både pligt til at foretage underretninger, hvis de har mistanke om, at børn mistrives, og de skal samtidig ofte kunne arbejde videre med familien, hvis barnet skal kunne få det bedre. Det sammenfatter en del af de dilemmaer, som pædagogerne er nødt til at rumme, og som belyses i den nye antologi 'Opsporing og underretning i dagtilbud', der udkommer  i næste uge.

- Pædagoger er den velfærdsstatslige faggruppe, der tilbringer flest timer sammen med de samme små børn, hvor eksempelvis lærere går ind og ud af skiftende klasser til deres undervisning, mens psykologer og socialrådgivere lidt firkantet sagt træder ind, når der er en mistanke om problemer, siger Kirsten Elisa Petersen, der er lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Sammen med Anne Marie Villumsen fra VIA er hun redaktør af den nye antologi, hvor hun selv har skrevet om pædagogers arbejde med tidlige indsatser, opsporing og underretninger i dagtilbud.

- Det forhold, at næsten alle børn er i institution i Danmark, giver nogle muligheder for tidligt at få opsporet og hjulpet børn, som mistrives, men det lægger også et meget tungt ansvar på pædagogernes skuldre, for hvornår er et barn i trivsel eller i mistrivsel, og hvornår skal en pædagog foretage en underretning?, spørger Kirsten Elisa Petersen.

- Forudsætningen for at kunne opspore børn i mistrivsel og foretage begrundede sociale underretninger er en stærk professionel dømmekraft blandt pædagogerne. Det kræver, at man har en stærk faglig forståelse af, hvordan et barn i trivsel ser ud, for at man professionelt kan vurdere, om et barn er i mistrivsel. Det er også noget af det, som vi beskriver i bogen.

Fagligt kvalificerede underretninger
- Pædagoger er den faggruppe, som både kan se sårbarhed, mistrivsel og udsathed og samtidig lave pædagogiske interventioner for at hjælpe barnet. Det er det unikke ved den pædagogiske faglighed og profession. Og når de har underrettet om barnet på grund af en bekymring, så skal de jo stadigvæk arbejde med barnet og forældrene og stadigvæk møde barnet og forældrene med respekt og omsorg. Det bliver jo ikke sat på hold, mens man venter på, om kommunen gør noget, siger Kirsten Elisa Petersen.

- Formålet med en underretning er, at det skal være en hjælp til barnet. Pædagogerne skal sætte ind, hvis de skal sætte ind, men de skal ikke sætte ind, hvis de ikke skal sætte ind. Det er udfordringen i en nøddeskal og noget af et ansvar at stå med, siger Kirsten Elisa Petersen.

En af udfordringerne, når man skal kvalificere arbejdet med tidlig opsporing og sociale underretninger i dagtilbud, kan være stigmatisering af bestemte typer af forældre og stereotype opfattelser af, hvilke børn der kan være udsatte eller mistrives.

- Det giver blinde pletter, hvis man eksempelvis tror, at mistrivsel primært handler om familier med en bestemt social baggrund. Man kan ikke bare aflæse mistrivsel blandt børn på, hvorvidt tøjet er slidt, eller vinterjakken er for tynd. Og børn i mistrivsel handler ikke alene om social udsathed. Det kan også handle om forældrenes manglende omsorg for barnet, uro i hjemmet og indbyrdes konflikter mellem forældrene eller hårde opdragelsesmetoder og sågar fysisk og psykisk vold, siger Kirsten Elisa Petersen.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt