dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Overborgmesteren gøder EU's grønne muld

Frank Jensen (S) kæmper for en vækstdagsorden med Europas byer i centrum forud for Danmarks EU-formandskab

Grøn vækst var på agendaen, da overborgmester Frank Jensen (S) i går mødtes med formand for EU-kommissionen José Manuel Barroso og kommissær for regionalpolitik Johannes Hahn i Bruxelles.

Grøn vækst er af afgørende betydning for at genskabe vækst og arbejdspladser i Europa. Det betoner Københavns overborgmester Frank Jensen, der i sin egenskab af formand for Eurocities deltog i en konference i Bruxelles. Også EU's formand Jose Manuel Barroso lagde i sin tale vægt på grøn vækst som en afgørende faktor for fremtidens Europa.

- Bæredygtige byer i vækst er afgørende for hele EU. Derfor glæder det mig også, at EU-kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, nu også bakker op om grøn vækst som et middel til at skabe jobs og bæredygtighed i hele Europa.

Storbyerne er afgørende
Europas storbyer er helt afgørende for Europas økonomi, da de større byer skaber den afgørende vækst. 75 pct. af befolkningerne bor i byerne, 85 pct. af BNP skabes i byerne, og 90 pct. af jobskabelsen sker i byerne.

- Jeg ønsker at sætte byerne på EU-dagsordenen - ikke mindst under det danske EU-formandskab. For som København er Danmarks vækstmotor, er Europas store byer vækstmotor for hele EU. Med andre ord: Storbyerne afgør Europas fremtid. Og det er via storbyerne, vi skal sikre den eksport til resten af verden, som vi skal leve af i fremtiden, siger Frank Jensen og fortsætter:

- I Danmark kommer der 20 jobs uden for København, hver gang der skabes 100 jobs i hovedstaden. Det betyder, at en styrkelse af storbyerne ikke sker på bekostning af udkantsområderne. Tværtimod. Investeringer i de større byer gavner hele Europa. Derfor er det vigtigt for mig, at storbyerne bliver prioriteret i EU's budgetter.

Foto: http://www.flickr.com/photos/infomatique/5973989278/sizes/z/in/photostream/

lcl

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/overborgmesteren-goeder-eu-s-groenne-muld

GDPR