dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Over 300 lærere er blevet fyret i årets første fem måneder

309 lærere har fået at vide, at de er afskediget på grund af arbejdsmangel. Tydeligt tegn på, at folkeskolen er økonomisk i knæ, mener Danmarks Lærerforening.
15. JUN 2023 7.25

309 lærere har i løbet af årets første fem måneder fået at vide, at der ikke er råd til at have dem ansat længere. Det viser tal fra Danmarks Lærerforening, der hver måned tæller, hvor mange medlemmer der er blevet varslet fyret på grund af arbejdsmangel og besparelser i kommunerne, skriver Folkeskolen.

Derved har 2023 allerede overhalet hele sidste år. I løbet af hele 2022 blev 175 lærere afskediget på grund af nedskæringer - vel at mærke oven i de stillingsnedlæggelser, som sker ved naturlig afgang, når lærere fx går på pension, og stillingen ikke bliver genbesat.

Formand for lærerforeningens arbejdsmiljø- og organisationsudvalg Thomas Andreasen kalder udviklingen voldsomt bekymrende – især fordi lærerne allerede er udsat for et meget højt arbejdspres på skolerne.

Besparelser og færre elever

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal peger på, at nogle af fyringerne også skyldes færre elever i landets yderkommuner. Men den voldsomme stigning i årets første fem måneder begrunder han også med kommunale besparelser.

- Vi havde en opsamling med vores regionale afdelinger i Skolelederforeningen forleden. Det var en virkelig trist fortælling. Det er tydeligt, at kommunerne forsøger at spare på alle mulige måder. Der bliver for eksempel sparet på specialområdet og fjernet støtteundervisning. Det betyder, at vi ikke kan levere den velfærd på skoleområdet, som politikerne ellers lover, siger han.

Thomas Andreasen fremhæver også, at der lige nu ikke er sammenhæng mellem de politiske ambitioner for folkeskolen og de midler, lærere og skoleledere har til at løfte opgaverne.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/over-300-laerere-er-blevet-fyret-i-aarets-foerste-fem-maaneder

GDPR