En række grønne organisationer frygter, at kommunerne tager mindre hensyn til miljøet end de gamle amter
6. AUG 2007 9.28
Kommuner giver sig selv lov til projekter, som de havde fået nej til af de gamle amter. Det siger Danmarks Naturfredningsforening (DN), der i flere tilfælde har set naturbeskyttelsen vige for andre hensyn. Dermed betyder den seks måneder gamle strukturreform reelt dårligere beskyttelse af natur og miljø.
- Vi har haft flere sager, hvor vi kan se, at håndteringen er blevet dårligere, og hvor niveauet af natur- og miljøbeskyttelse dermed falder. Det gælder f.eks, når kommunen vælger at undlade grundige undersøgelser af egne projekter, som efterfølgende kan lægges frem for borgerne til debat, siger Frederik Hoedeman, konsulent i DN med ansvar for miljø- og plansager.
Inden reformen blev ført ud i livet, advarede ombudsmanden om, at borgernes retssikkerhed kom i fare, hvis kommunerne kom til at føre tilsyn med sig selv. Denne bekymring bliver fortsat delt af DN samt organisationen Levende Hav, miljøgruppen NOAH og Friluftsrådet.
Som konkrete eksempler peger DN på en kommune, der ønskede at anlægge en ny marina. Amtet var blevet ansøgt, og der var givet grønt lys til at etablere 100 pladser. Ville kommunen have flere pladser, skulle påvirkningerne af miljøet undersøges i en såkaldt VVM-redegørelse, fastslog amtet. Men efter reformen har kommunen godkendt, at den selv kan lave 400 pladser, uden at lave en VVM-redegørelse.
Både sagsbehandler og tilsynsførende
I et andet tilfælde øgede en kommune mængden af kulslagger, der uden VVM-redegørelse kunne lægges i en vej tæt på en fjord.
Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i kommunernes landsforening (KL) Bjørn Dahl (V) afviser, at kommunerne slækker på kravene til miljøsagerne.
- Kommunerne har i mange år kunnet give sig selv dispensationer fra lokalplaner, som de selv har lavet. De gange, jeg selv har været med til det, har jeg nærlæst mere end én gang. Som jeg kender danske kommunalpolitikere, er de meget opmærksomme på, at vi alle skal beskytte og kunne benytte naturen.
Med reformen blev tilsynet med miljøet flyttet fra amterne til kommunerne, som dermed i flere tilfælde kommer i en situation, hvor de først skal behandle deres egne sager og siden selv føre tilsyn.
- Vi har haft flere sager, hvor vi kan se, at håndteringen er blevet dårligere, og hvor niveauet af natur- og miljøbeskyttelse dermed falder. Det gælder f.eks, når kommunen vælger at undlade grundige undersøgelser af egne projekter, som efterfølgende kan lægges frem for borgerne til debat, siger Frederik Hoedeman, konsulent i DN med ansvar for miljø- og plansager.
Inden reformen blev ført ud i livet, advarede ombudsmanden om, at borgernes retssikkerhed kom i fare, hvis kommunerne kom til at føre tilsyn med sig selv. Denne bekymring bliver fortsat delt af DN samt organisationen Levende Hav, miljøgruppen NOAH og Friluftsrådet.
Som konkrete eksempler peger DN på en kommune, der ønskede at anlægge en ny marina. Amtet var blevet ansøgt, og der var givet grønt lys til at etablere 100 pladser. Ville kommunen have flere pladser, skulle påvirkningerne af miljøet undersøges i en såkaldt VVM-redegørelse, fastslog amtet. Men efter reformen har kommunen godkendt, at den selv kan lave 400 pladser, uden at lave en VVM-redegørelse.
Både sagsbehandler og tilsynsførende
I et andet tilfælde øgede en kommune mængden af kulslagger, der uden VVM-redegørelse kunne lægges i en vej tæt på en fjord.
Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i kommunernes landsforening (KL) Bjørn Dahl (V) afviser, at kommunerne slækker på kravene til miljøsagerne.
- Kommunerne har i mange år kunnet give sig selv dispensationer fra lokalplaner, som de selv har lavet. De gange, jeg selv har været med til det, har jeg nærlæst mere end én gang. Som jeg kender danske kommunalpolitikere, er de meget opmærksomme på, at vi alle skal beskytte og kunne benytte naturen.
Med reformen blev tilsynet med miljøet flyttet fra amterne til kommunerne, som dermed i flere tilfælde kommer i en situation, hvor de først skal behandle deres egne sager og siden selv føre tilsyn.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
