Af Paul Hegedahl
Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.):
'Klimapolitik - dansk, europæisk, globalt';
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2009.10.28
186 s., hft., stikordsreg., noter og litt.liste til hvert kapitel.
Kr. 275,00 inkl. moms; medlemspris kr. 220,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-574-2149-1.
Klodens befolkning repræsenteres i København ved nationale politikere, FN-diplomater, lobbyister fra multinationale virksomheder og repræsentanter fra NGO'er, der alle vil kæmpe for, at lige netop deres interesser afspejles i COP15 konferencens slutdokument. Det interessante - og på så mange måder temmelig afgørende spørgsmål er selvfølgelig, hvorvidt det er muligt at tilgodese alle disse interesser, når målet er at sikre en effektiv aftale, der skaber balance mellem konsekvenser af de menneskeskabte klimaforandringer og indsatsen for at reducere disse.
Problemerne med klimaforandringerne er komplekse, interessespredningen er stor, og løsningsforslagene er talrige. I bogen analyseres klimapolitikken af 10 forskere fra Københavns Universitet med indsigt og perspektiver fra både jura, sociologi, statskundskab og økonomi.
Bogens indhold
Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv
Af professor Eirik S. Asmussen, Fødevareøkonomisk Institut,
lektor Jørgen Birk Mortensen, Økonomisk Institut,
lektor Peter Fristrup, Fødevareøkonomisk Institut og
lektor Peder Andersen, Økonomisk Institut
Her anskues klimaproblemets udfordringer fra et samfundsmæssigt perspektiv. Reduktionernes placering over tid, den tilhørende byrdefordeling mellem generationer og mellem stater diskuteres.
Virkemidler i klimapolitikken
Af lektor Jørgen Birk Mortensen, Økonomisk Institut,
professor Eirik S. Asmussen, Fødevareøkonomisk Institut,
lektor Peter Fristrup, Fødevareøkonomisk Institut og
lektor Peder Andersen, Økonomisk Institut
I dette bidrag præsenteres økonomernes værktøjskasse i form af de klimaøkonomiske styringsmidler. Der arbejdes med de vilkår, der skal gælde, for at styringsmidlerne kan fungere i markedsøkonomien - og hvad dette forhold kan betyde for fremtidige klimaaftaler.
Den internationale klimaret - udvikling og perspektiver
Af lektor Anita Rønne, Det Juridiske Fakultet
Forfatteren behandler den retlige dimension af internationale klimaaftaler, hvis udgangspunkt er den internationale miljørets etablering med Stockholm-deklarationen fra 1972. Udviklingen følges og analyseres frem til Kyoto-protokollen, for sluttelig at pege på det, der måtte følge denne.
Retlige udfordringer ved handel med emissionskvoter for drivhusgasser
Af professor, dr.jur. Peter Pagh, Det Juridiske Fakultet
Dette juridiske bidrag bevæger sig fra det internationale til det regionale og nationale. Her analyseres EU og Danmarks implementering af Kyoto-protokollen og dermed de retlige vilkår for EU's kvotedirektiv. Der gøres opmærksom på, at dette direktiv vanskeligt lader sig indpasse i den gældende retsorden.
Retfærdighed i klimapolitikken? Om de sociale og etiske dilemmaer ved CO2-markeder
Af ph.d.-studerende Anders Blok, Sociologisk Institut
En sociologisk indgang til en klimapolitisk retfærdighedsdiskussion. Det understreges, at udfordringen er, at der er behov for, at alle trækker på samme hammel, men at det kun vil ske, hvis der kan skabes opbakning omkring klimapolitikkens virkemidler. Klimapolitikken må derfor tage højde for både sociale og etiske dilemmaer.
Det dobbelte klimadiplomati
Af lektor Jens Ladefoged Mortensen, Institut for Statskundskab
Klimaforhandlerne presses fra to sider: Dels af et internationalt ønske om at få helst alle stater med i en klimaaftale, dels af et nationalt ønske om ikke at bidrage for meget for blandt andet at kunne fastholde konkurrenceevnen.
Hvem skal lede verdens klimapolitik?
Af professor Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab
Her arbejdes med nøglebegreberne 'global leder' og 'politisk entreprenør' for at skabe en forståelsesramme for EU's klimapolitiske rollevaretagelse, hvor kommission via både hårde og bløde styringsmidler har begrænset medlemsstaternes energipolitiske råderum.
Kampen om medieklimaet
Af ph.d.-studerende Rune Saugmann Andersen, Institut for Statskundskab
Den demokratiske politiske kommunikationsproces sættes af tre forskellige dagsordener: Mediernes dagsorden, det politiske systems dagsorden og det civile samfunds dagsorden. Der kæmpes om medieklimaet i det demokratiske politiske kommunikationssystem. Den historiske udvikling i klimamediekommunikationen analyseres med henblik på at forstå medievilkårene for COP15.
Hvert bidrag kaster på selvstændig vis lys over et større eller mindre hjørne af klimapolitikken, således at antologien samlet set giver et billede af mangfoldigheden i den samfundsvidenskabelige klima-, energi- og miljøforskning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
