DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Omstridt byggeri på Amager Fælled stoppes øjeblikkeligt
Mange borgere har protesteret mod planerne om byggeprojektet på Lærkesletten på Amager Fælled.
Foto: Finn Frandsen, Ritzau Scanpix

Omstridt byggeri på Amager Fælled stoppes øjeblikkeligt

Københavnere har protesteret mod nybyggeri på fælled. De mulige konsekvenser for naturen skal undersøges.
8. JUL 2021 10.07

KØBENHAVN: Vandsalamanderen har fået en hovedrolle i et storstilet byggeprojekt på Amager Fælled i København.

Borgere har protesteret mod opførelsen af boliger på Lærkesletten på Amager Fælled blandt andet med den begrundelse, at opførelsen af boliger vil true salamanderens eksistens.

Nu har Planklagenævnet slået fat, at det omstridte byggeri skal indstilles øjeblikkeligt. Det skriver Politiken og TV2 Lorry.

Afgørelsen er ikke endelig, men skal give nævnet mulighed for nærmere at undersøge de mulige miljøskader, som byggeriet kan forårsage.

Mulig uoprettelig skade

Nævnet vurderer, at der kan ske "uoprettelig skade" i forhold til de beskyttede arter eller beskyttet natur, hvis byggeriet fortsætter, skriver Politiken. Det handler netop om vandsalamanderen.

I sin afgørelse skriver Planklagenævnet, at en "ikke ubetydelig del" af det område, hvor salamanderen yngler, vil blive dækket af det nye byggeri.

Der er tale om en bydel, som efter planen skal fylde op mod 219.000 kvadratmeter og have plads til omkring 2000 boliger.

Byggeriet kan ikke genoptages, før klagenævnet har truffet en endelig afgørelse. Det ventes at ske inden udgangen af januar 2022.

I 1994 blev det besluttet, at en del af Amager Fælled skulle sælges til byggegrunde for at være med til at betale for byggeriet af metroen i København.

Lærkesletten har tidligere været fredet, men fredningen blev ophævet i foråret 2019, så byggeplanerne på stedet kunne realiseres.

Opsigtsvækkende

Ifølge juraprofessor Peter Pagh er sagen ganske opsigtsvækkende.

- Det er helt usædvanligt, for det er ikke sket tidligere i Danmark, at man har stoppet byggeri med klagers opsættende virkning, siger han til TV2 Lorry og uddyber, at afgørelsen læner sig op ad de seneste års domme fra EU, men at de danske domstole ikke har fulgt en praksis indtil nu.

- Det, som afgørelsen siger, er, at man ikke har forholdt sig aktivt til, at der er beskyttede dyrearter, som der skal tages hensyn til i byggeriet. Så det er et meget stort slag og et kæmpe økonomisk tab.

Ifølge Peter Pagh kan kommunen næppe forvente at starte byggeriet, når klagenævnet har truffet sin afgørelse i januar 2022.

- De må nok erkende, at sandsynligheden for at tabe klagesagerne endeligt er meget stor. Så nu skal der en ny lokalplan, nyt kommuneplanstillæg, ny miljøtilladelse og en beskrivelse af, hvordan de vil bevare de fredede arter, til, før de kan starte igen.

- Det vil alt andet lige være en forsinkelse på et år - hvis man starter nu, vel at mærke. Hvis man venter, så går der endnu længere tid, siger Peter Pagh.

TV2 Lorry har været i kontakt med By & Havn, som sammen med PensionDanmark er bygherre på Lærkesletten. De har ikke ønsket at udtale sig, før de har gransket grundlaget for nævnenes afgørelse, oplyser de.

Glæde hos Naturfredningsforening

Hos Danmarks Naturfredningsforening er biolog Bo Håkansson lettet over beslutningen om at indstille byggeriet på fælleden.

- Vi synes, at det er en rigtig elendig idé at sælge arvesølvet og bebygge området. Derudover er der spørgsmålet om juraen. Med udgangspunkt i EU's lovgivning har vi peget på, at man har tilsidesat beskyttelsen af nogle såkaldt stærkt beskyttede arter. Og det er det, som nævnet nu vil se nærmere på, siger Bo Håkansson til Ritzau.

Er det ikke problematisk for naturen, hver gang man bygger i et område, hvor der ikke tidligere har været boliger og mennesker?

- Det kan det være, men EU-lovgivningen anlægger nogle meget klare retningslinjer for, hvordan byggeri og beskyttede arter kan gå hånd i hånd.

- Grundlæggende handler det om, at man på forhånd skal sikre sig, at der er nogle alternative levesteder til de her stærkt beskyttede arter. Og det handler hele vores klage om. Det har man faktisk ikke gjort i denne sag, og det holder selvfølgelig ikke, siger Bo Håkansson.

Ritzau / ak

Artiklen er løbende opdateret