Lange ventetider på tilbagebetaling af gæld til det offentlige bringer skatteydere i en uacceptabel og uholdbar situation. Det udtaler Folketingets Ombudsmand i en pressemeddelelse.
- Lige nu bliver folk fastholdt i et limbo, hvor de står registreret som skyldnere i det offentlige register, selv om de har både midlerne og viljen til at komme ud af situationen, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
For mange borgeres vedkommende kan de ikke engang få besked fra myndighederne om, hvornår denne situation ophører.
I de første knap 11 måneder af 2022 forsøgte 162.000 borgere at tilbagebetale deres gæld til det offentlige, men fik pengene retur fra Gældsstyrelsen. Der var tale om i alt 146 millioner kroner.
Berlingske har tidligere beskrevet, at borgere kan opleve at få pengene retur, når de har forsøgt at betale deres gæld. Det kan ske, når Gældsstyrelsen er i tvivl om, hvorvidt den må inddrive det pågældende beløb.
Ombudsmanden kan ikke selv gøre noget ved det, der beskrives som en uacceptabel og uholdbar situation.
Gældsstyrelsen og Skatteministeriet har oplyst til ombudsmanden, at de arbejder med forskellige tiltag for at reducere problemerne med frivillige indbetalinger, der returneres til borgerne.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.