En stor del af borgerne er bekymrede for, at de kan blive ramt af konsekvenser, hvis de retter kritik af myndigheder i offentligheden.
41 pct. er i høj eller nogen grad bekymret for, at kritiske ytringer kan føre til personlige konsekvenser. Det viser en ny undersøgelse udført af Verian for Amnesty International Danmark.
Og det er et stort problem for ytringsfriheden og samfundsdebatten, siger Paula Larrain, der er senior policy advisor hos organisationen til DK Nyt:
- Hvis man har fulgt samfundsdebatter gennem de seneste år kan man godt mærke, at der er sådan en tillidskrise i Danmark. Det var baggrunden for, at vi ville finde ud af, hvordan det står til med ytringsfriheden.
- Jeg må ærligt indrømme, at jeg blev noget overrasket og decideret rystet over svaret, siger hun.
Hun forklarer, at det kommer bag på hende, at det er så mange mennesker, der er bekymrede for konsekvenser ved at rette kritik af myndighederne.
- Grunden til, at jeg bliver rystet, er, at jeg har en forventning om, at vi lever i et samfund, hvor vi har en udvidet ytringsfrihed, hvor vi er vant til at kunne tale magten imod. Det kom bag på mig, at tallet var så højt.
Myndigheder øverst på listen
I undersøgelsen har man spurgt til borgernes bekymringer om at rette offentlig kritik af en række aktører. Heriblandt myndigheder, politikere, kendte personer eller influencere, store virksomheder, medier og sportsklubber eller -udøvere.
Og det er altså kritik af myndighederne, som borgerne er mest bekymrede for kan føre til personlige konsekvenser.
- Vi har ytringsfriheden for at sige til og fra over for dem, der har magt over os. Og det har kommunerne blandt andet. Så når borgerne ikke kan bruge den, fordi vi er bange for, at det kan have konsekvenser for os, så er det et problem, siger Paula Larrain.
Undersøgelsen viser samtidig, at det blot er 22 pct., der siger, at de slet ikke er bekymrede for personlige konsekvenser ved at rette offentlig kritik af en myndighed.
Paula Larrain forklarer, at undersøgelsen ikke siger noget om, hvorvidt borgerne reelt møder konsekvenser efter offentlig kritik. Ej heller hvor mange, der trods deres bekymringer alligevel retter kritik.
Derfor er det vigtigt at undersøge tendenserne nærmere, mener hun.
- Tallene indikerer, at der er et problem, som vi skal snakke mere om. Det kræver en større debat.
Tilliden til myndighederne kan erodere
Amnesty henviser også til andre bekymrende tendenser.
En undersøgelse fra Advokatsamfundet, hvor 2.000 repræsentativt udvalgte danskere blev spurgt om deres tillid til myndighederne, viste også bekymrende tendenser, lød det.
Her viste undersøgelsen, at tilliden til kommunerne både ligger lavere end tilliden til regionerne og staten. Blot 27 pct. af de adspurgte borgere har i høj grad tillid til, at kommunerne følger gældende lovgivning.
Paula Larrain understreger, at Amnestys undersøgelse handler om myndighederne bredt set og ikke specifikt kommuner. Alligevel er der grund til at se nærmere på kommunernes rolle, og hvordan de kan bidrage til, at færre borgere føler sig betryggede i at kunne rette offentlig kritik.
- Der er indikationer på, at der er et problem. Jeg har den forventning, at kommunerne når de ser det tal tænker 'hov, hvad kan vi gøre for at sænke det'. Det er vigtigt at tage en helt åben debat om de her tendenser, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
