Antallet af borgere, som i 2022 fik deres indbetalinger af gæld til det offentlige sendt retur, steg fra midten af oktober til midten af november.
Gruppen voksede fra cirka 138.000 til cirka 162.000 borgere. Det oplyser Gældsstyrelsen i et svar til Folketingets Ombudsmand, som Berlingske har fået aktindsigt i.
De 162.000 borgere har fået i alt 146 millioner kroner sendt retur. Penge, som de skylder det offentlige, og som de forsøgte af betale. Berlingske har tidligere beskrevet, at borgere kan opleve at få gæld tilbage, som de har betalt. Det kan ske, når Gældsstyrelsen er i tvivl om, hvorvidt den må inddrive det pågældende beløb.
Datafejl og tvivl
Der kan for eksempel være tale om datafejl eller tvivl om, hvorvidt en gældspost er forældet. Styrelsen er desuden bagud med at undersøge, om den må inddrive penge i de konkrete sager.
Ombudsmanden har spurgt Gældsstyrelsen, om styrelsen har særligt fokus på at komme til bunds i de sager, hvor borgerne frivilligt har indbetalt, og om den fremmer de sager i sagsbehandlingen.
Gældsstyrelsen oplyser ifølge Berlingske, at sager, hvor der er datafejl, og hvor borgerne frivilligt har indbetalt, som udgangspunkt ikke udskilles til særskilt behandling. Men gældsposter, hvor der alene er tvivl, om hvorvidt gælden er forældet, behandler styrelsen inden for 30 dage.
Skatteministeriet skriver til Ombudsmanden, at Gældsstyrelsens praksis følger de gældende regler. Ifølge Berlingske skriver ministeriet også, at Gældsstyrelsen ikke kan holde på pengene i ubegrænset tid, hvis det ikke er muligt at afklare udfordringerne.
Inddrivelsen af gæld til det offentlige har skabt store problemer, siden EFI-systemet, som blev brugt til at inddrive gælden, blev lukket i 2015. Siden har gælden til det offentlige vokset sig større og større.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
