dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ombudsmanden underkender brug af tavshedsklausuler

Tavshedspligt om fratrædelsesaftaler må ikke være standard, som de har været i Region Syddanmark.
22. DEC 2022 13.30

Region Syddanmark er nu holdt op med som standard at bruge klausuler om fortrolighed i fratrædelsesaftaler, der indgås mellem regionen og dens medarbejdere. Det oplyser Folketingets Ombudsmand.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om regionens praksis, da han blev opmærksom på, at regionen havde skrevet til en borger, at det var en sædvanlig del af en fratrædelsesaftale i regionen, at regionen og den pågældende medarbejder aftalte, at aftalens indhold var fortroligt.

- En offentlig myndighed kan ikke på den standardiserede, generelle måde, som regionen har gjort, indgå aftale om tavshedsklausuler i forbindelse med fratrædelsesaftaler, siger ombudsmand Niels Fenger.

- Aftaler om fortrolighed vedrørende sådanne aftaler kræver, at der i det enkelte tilfælde er vægtige saglige hensyn, der begrunder, at det er nødvendigt at aftale fortrolighed omkring bestemte forhold. Jeg er derfor tilfreds med, at Region Syddanmark ikke længere som standard bruger sådanne klausuler, tilføjer han.

Gør ikke mere

Region Syddanmark har oplyst, at den ikke mener at have håndhævet og heller ikke fremover agter at håndhæve tavshedsklausuler i allerede indgåede fratrædelsesaftaler. På den baggrund gør ombudsmanden ikke mere vedrørende regionens anvendelse af tavshedsklausulerne.

Regionen har også oplyst, at det vil kræve betydelige ressourcer at finde de personalesager frem, som indeholder en tavshedsklausul, og orientere de berørte medarbejdere om, at klausulen ikke vil blive håndhævet.

Ombudsmanden har derfor henstillet, at Region Syddanmark i stedet offentligt – f.eks. ved opslag på regionens hjemmeside eller gennem medierne – informerer om, at regionen ikke vil håndhæve tavshedsklausulerne, så tidligere medarbejdere har mulighed for at vide, at de ikke er bundet af en eventuel tavshedsklausul.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ombudsmanden-underkender-brug-af-tavshedsklausuler

GDPR