dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ombudsmanden kritiserer forhold på delvis lukkede døgninstitutioner

Landets syv delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge bør gøre mere for at sikre, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt, kritiserer ombudsmanden.
26. JUN 2025 12.36

Landets syv delvis lukkede døgninstitutioner mangler kendskab til reglerne på magtanvendelsesområdet. Det kritiserer Ombudsmanden på baggrund af et tilsyn.

Ombudsmanden peger i tilsynsrapporten på, at institutionerne generelt skal blive bedre til bl.a. at informere de unge og deres forældre om deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og deres muligheder for at klage. 

Fristerne for at registrere og indberette fysisk magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten blev i vidt omfang ikke overholdt, ligesom indberetningsskemaerne i flere tilfælde ikke indeholdt en fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med magtanvendelsen eller en begrundelse for, hvorfor indgrebet var nødvendigt.

- Fysisk fastholdelse og tilbageholdelse er voldsomme indgreb i forhold til børn og unge. Derfor er det vigtigt, at institutionerne sikrer, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved sådanne indgreb, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad.

I en pressemeddelelse skriver ombudsmanden, at han vil drøfte sine anbefalinger og en række øvrige observationer fra tilsynsbesøgene med Social- og Boligministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet.

Du kan læse Ombudsmandens tilsynsrapport her.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ombudsmanden-kritiserer-forhold-paa-delvis-lukkede-doegninstitutioner

GDPR