
Rapporten viser, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige, men at det hovedsageligt vil komme de faglærte og personer med videregående uddannelse til gode, hvorimod beskæftigelsen forventes at falde for de ufaglærte grupper.
Der er fortsat gode beskæftigelsesmuligheder inden for alle brancher, som ufaglærte kan bestride, men opkvalificering er dog fortsat vejen frem til mere permanent beskæftigelse.
Det afgørende er fortsat ? uanset de faglige eller uddannelsesmæssige kvalifikationer ? den arbejdssøgendes personlig og sociale kompetencer, det vil sige, at hvis den arbejdssøgende er mødestabil, motiveret og ansvarsbevidst, så er virksomhederne også klar til at give de kurser, der er nødvendige for at få deres nye medarbejder opkvalificeret.
Rekrutteringen af nye medarbejdere for nogle brancher foregår via uformelle netværk, hvilket kan bevirke, at virksomhedernes muligheder for at få kvalificeret arbejdskraft begrænses, idet de ledige stillinger ikke bliver synlige for alle arbejdssøgende.
I den forbindelse udtaler Formanden for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Lolland Kommune, Torben Larsen, at det er utroligt vigtigt, at alle ledige stillinger ? både ufaglærte og faglærte synliggøres via Jobnet.dk, også selvom det på forhånd kan se vanskeligt ud at besætte stillingen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.