

FREDENSBORG: Fredensborg Kommune har over årene benyttet alle muligheder for at deltage i de forskellige frikommuneforsøg. Nu anbefaler Børne- og Skoleudvalget, at kommunen som led i et nyt frikommuneforsøg fritager skolerne for de nationale test, oplyser kommunen. Udvalget mener, at der er for mange fejl i de nuværende test, og at skolerne sagtens selv kan vurdere elevernes faglige niveau.
- Der bliver fra mange sider rejst tvivl om, hvorvidt de mange test overhovedet kan bruges til noget – og om de tilmed gør mere skade end gavn. Og da skolerne samtidig bruger meget tid på at gennemføre disse test, er det en klar anbefaling fra Børne- og Skoleudvalget, at vi søger om at fritage skolerne for nationale test som en del af de kommende frikommuneforsøg, siger udvalgsformand Per Frost Henriksen (S).
- Udvalget har derudover tillid til, at skolerne allerede får de nødvendige tilbagemeldinger om elevernes faglige niveau og udvikling via de mange forskellige test, som lærerne i forvejen gennemfører i fagene i skolerne.
Ved Økonomiudvalgets behandling af sagen og Børne- og Skoleudvalgets anbefaling valgte Venstre at stemme imod, at kommunen ansøger om at fritage skolerne for nationale test.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.