dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Østeupæiske vikarer til sygehuse og ældrepleje

Falck koncernen betaler over 100 mio. for Danmarks største virkar-bureau i sundhedssektoren
Falck kaster sig nu for fuld kraft ind i den lukrative branche for formidling af vikarer til sundhedsvæsnet. Det sker med et opkøb til over 100 mio. kr. af selskabet Activecare, der skaffer hver fjerde sygeplejerskevikar til danske sygehuse.
Virksomheden er samtidig vikarbureau for social- og sundhedsassistenter og omsatte sidste år for 300 mio. kr.. Hver dag har firmaet i gennemsnit 300 medarbejdere i sving på danske sygehuse, i hjemmeplejen og på øvrige institutioner, skriver Børsen.

Falck-topchefen Allan Søgaard Larsen tror på betydelig vækst i den nye forretning.
- I de næste fem-seks år vil vi se en markant mangel på personale i sundhedssektoren.
Med opkøbet ruster vi os til at tage del i det voksende marked for vikarer, og jeg forventer, at vi i stor udstrækning kan skaffe personale fra Øst- og Centraleuropa, siger han.

Formanden for Danske Regioner, amtsborgmester Bent Hansen (S), ser meget kritisk på Falcks planer om at importere arbejdskraft til kortvarige ansættelser.
- En turnus på tre måneder kan vi ikke bruge til meget. Dem, vi skal have fra Østeuropa, skal være her i længere tid for at lære sproget. Vi har selv prøvet mange gange, og det er svært at skaffe personale fra f.eks. de baltiske lande og Polen. Det er svært at drive konsulentvirksomhed på dette felt, så jeg siger held og lykke, siger han.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/oesteupaeiske-vikarer-til-sygehuse-og-aeldrepleje

GDPR