dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Odsherred vedtager ny økonomisk politik

Kassebeholdningen sættes op til 175 mio. kr.
31. MAR 2025 7.15

ODSHERRED: Odsherred Byråd har vedtaget en ny økonomisk politik. Helt konkret er det besluttet, at kommunens målsætning vedrørende den gennemsnitlige kassebeholdning ændres fra de nuværende 120 mio. kr. til 175 mio. kr. fremadrettet.

Begrundelsen er, at der er stigende usikkerhed i forhold til udsving i overførelsesudgifter, da beskæftigelsestilskuddet blev en del af bloktilskuddet og udligningssystemet i udligningsreformen i 2020.

Derudover peges der også på usikkerheden, der er knyttet til de mange reformer, som kommunerne skal implementere i de kommende år, heriblandt på skole-, ældre-, social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet samt den grønne trepart.

Ved den seneste opgørelse af kommunens gennemsnitlige kassebeholdning udgjorde den ca. 187 mio. kr., men kommunen har derudover flere anlægsprojekter fra 2024, som er overført til 2025, hvilket vil lægge pres på kassebeholdningen på sigt.

Stadig under landsgennemsnit

En større kassebeholdning vil derfor styrke kommunens økonomsike robusthed og skabe mere stabilitet i den fremadrettet økonomiske stying.

Med den nye kassebeholdning på 175 mio. kr. vil den pr. indbygger stige fra ca. 3.700 kr. til ca. 5.500 kr., hvilket fortsat er under landsgennemsnittet. 

Forslaget blev vedtaget med 22 stemmer for og to stemmer imod. Socialdemokratiet, Venstre, Nyt Odsherred, Dansk Folkeparti, De Radikale, Danmarksdemokraterne og løsgængere Maria Liv Holck og Anna-Louise Attermann stemte for. Enhedslisten og SF stemte imod.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/odsherred-vedtager-ny-oekonomisk-politik

GDPR