
ODSHERRED: Odsherred Kommunes repræsentant i Museum Vestsjællands bestyrelse Thomas Nicolaisen (R) er udtrådt med øjeblikkelig virkning i protest mod ikke at være blevet orienteret om spareplaner for museet, skriver sn.dk.
Årsagen til politikerens reaktion er en mail fra kommunaldirektøren i Kalundborg Jan Lysgaard Thomsen, der orienterer om, at de seks kommuner i museumsfusionen, Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Ringsted, Slagelse og Sorø, skal være med til at finde besparelser på to procent. Besparelser som Odsherred-politikeren ikke havde hørt om i forbindelse med de budgetforhandlinger, som er i fuld gang mellem partierne.
- Når man lægger en masse energi i blandt andet nye budgetaftaler, og man så ikke engang bliver orienteret om aftaler, som borgmesteren og kommunaldirektøren har lavet med andre kommuner, så er det sgu noget træls, for at sige det mildt. Man får det indtryk, at borgmestre og kommunaldirektører arbejder i en anden retning. Det går altså ikke, fastslår han.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.