ODENSE: For at sikre, at dagplejere på lige fod med institutioner og skoler kan leve op til Sundhedsstyrelsens krav til rengøring, har Odense Kommune nu frigjort to timer af dagplejernes ugentlige arbejdstid, så de udelukkende kan blive brugt til rengøring.
Ændringen betyder, at åbningstiden for dagplejen vil blive nedsat fra 48 timer til 46 timer om ugen til og med den 10. maj. Den ekstra rengøring skal ske for at gøre kommunens forældre trygge, forklarer Susanne Crawley Larsen (R), der er børn- og ungerådmand.
- Børn og forældre har behov for at føle sig sikre på, at dagplejeren har tilstrækkeligt med tid til at leve op til de øgede krav om rengøring i hjemmet - en rengøring, det kan være svært at få tid til i en dagligdag, hvor opmærksomheden selvsagt er på de små børns ve og vel i det tidsrum, de er hos dagplejeren. Den tryghed kan vi nu give forældrene, siger hun.
jeg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.