
RINGKØBING-SKJERN: Det ny videnscenter har som hovedformål at styrke turismen, der udgør et væsentligt bidrag til samfundsøkonomien, men som oplever problemer.
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har udpeget bestyrelsen med Søren Kragelund som formand for centret. Søren Kragelund er til daglig adm. direktør i Fårup Sommerland, oplyserr ministeriet.
Med den nye bestyrelse for videncentret i Hvide Sande tager regeringen det første skridt i indsatsen for at styrke turismen. Næste skridt er at begynde arbejdet med at få formuleret en national turismestrategi, hvor centret også tænkes ind.
Ole Sohn siger:
- Det er en slagkraftig bestyrelse, som skal sørge for, at Videncenter for kystturisme får en klar og erhvervsorienteret profil. Centret skal eksempelvis gennemføre udviklingsprojekter og skabe ny viden om vækstmuligheder inden for kystturismen. Centret vil også komme til at spille en rolle i regeringens kommende nationale strategi, som skal bidrage til vækst i dansk turisme.
Søren Kragelund siger:
- Kystturismen er den største ferieform i Danmark målt i antal overnatninger. Kystturismen har dog gennem de seneste år oplevet fald i antallet af udenlandske overnatninger. Jeg ser et stort potentiale i, at Videncenter for kystturisme kan bidrage til at skabe fornyet vækst og innovation i kystturismens virksomheder gennem produktionen af direkte anvendelig viden og udvikling. Jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.