dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Ekstra Bladet, Polfoto.

Nyt ungdomshus oplever også uro, dog kun politisk

Kommunal støtte under pres, hvis der viser sig forbindelse mellem det nye ungdomshus og jubilæums-balladen om det gamle

KØBENHAVN: Ti års jubilæums-optøjerne onsdag i anledning af rydningen af det daværende ungdomshus på Jagtvej i København har bragt afløseren, Ungdomshuset på Dortheavej, i søgelyset. Både overborgmester Frank Jensen (S) og kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) interesserer sig for om der er en kobling mellem urolighederne og Ungdomshuset.

Carl Christian Ebbesen oplyser, at han har bedt fonden bag ungdomshuset om en redegørelse.

- Det er vigtigt for mig at sikre, at fonden lever op til aftalen med Københavns Kommune om, at der ikke må foregå ulovlige aktiviteter i huset. Noget tyder på, at aftalen ikke er blevet overholdt, og det skal fonden redegøre for, siger han.

Frank Jensen vil afvente en redegørelse fra politiet om forløbet og mener at det i første omgang er 'vigtigt at bevare hovedet koldt og optræde som voksne'. Han er dog ikke af den grund mindre kritisk overfor begivenhederne:

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at en i øvrigt lovligt anmeldt demonstration udvikler sig til at være hærværk og vold med brug af petanquekugler, brosten, møtrikker og et jernspyd mod politiet. Jeg forventer, at sagerne efterforskes, og at de ansvarlige kommer for en domstol, siger han.

Hvis det viser sig at Ungdomshuset på Dortheavej har været centrum for planlægning af ulovligheder, bør kommunens støtte til huset ifølge kulturborgmester Carl Christian Ebbesen inddrages 'øjeblikkeligt'.

Løser det problemet at fjerne støtten?

- Ja, for hvis huset lukkes, så vil det ikke være muligt for en lille ekstremistisk kerne, der søger disse konfrontationer, at rekruttere nye medlemmer i huset, siger Carl Christian Ebbesen.

Frank Jensen er mindre kontant, men dog klar til at 'genoverveje' kommunens støtte til ungdomshuset på Dortheavej, hvis der viser sig at være en kobling til ulovlighederne. Også han er dog 'i yderste konsekvens' klar til at trække støtten.

Ritzau + mk

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nyt-ungdomshus-oplever-ogsa-uro-dog-kun-politisk

GDPR