
Ø-turismen skal have et nyt boost efter nu tre sæsoner med det såkaldte ø-pas. Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd indgår nu sammen med Danske Rederier, Færgesekretariatet, De Samvirkende Købmænd, Food Organisation of Denmark (FOOD) og Dansk Erhverv i Partnerskab for Dansk Ø-turisme, hvis formål er at styrke vækst og udvikling på de danske øer.
- Med partnerskabet kan vi fortsætte en proaktiv branding af øerne, og sikre at flere danske og udenlandske turister får øjnene op for, hvad de danske øer har at byde på, siger Landdistrikternes Fællesråds næstformand Grethe Saabye.
Øernes evne til at brande sig selv har stor betydning for deres vitalitet og udvikling, ikke alene i forhold til turisme og handel, men også når det gælder at tiltrække og fastholde beboere, fremgår det af en ny rapport om de danske småøers kommunikationsstrategi fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Partnerskab for Dansk Ø-turisme sekretariatsbetjenes af Landdistrikternes Fællesråd.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.