Et ø-pas der som forsøg blev produceret til dette års turistsæson for at øge besøgene på de danske småøer, udkommer næste år også som Island Passport og Insel-Pass. Erhvervsministeriet har bevilget små 1,2 mio. kr. til videreudvikling af passet, herunder oversættelse til engelsk og tysk og til at præsentere ø-passet på messer i Tyskland, skriver DR Fyn.
Ø-passet er en folder, der præsenterer i alt 35 danske småøer og appellerer til samlerinstinktet, ved at man i passet kan stemple de øer, man besøger. I ø-passet er hver enkelt ø præsenteret med et kort, foto, faktaoplysninger og en lille beskrivelse af oplevelserne på øen.
- Nu når vi ud over Danmarks grænser, og dermed når vi ud til målgrupper, som vi ikke har haft mulighed for at nå før. Så der ligger store perspektiver i det her, siger formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther. Ø-passet bliver næste år trykt i et oplag på 200.000.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.