
KØBENHAVN: Nuværende og tidligere anbragte unge i hele landet får mulighed for at mødes på nettet og i fortrolighed dele oplevelser, tanker og spørgsmål med hinanden, når Videnscenter for familiepleje i denne uge lancerer et nyt chatforum, SnaKK.nu - et gratis tilbud til anbragte unge i alderen 12 og 21 år.
Her får de unge mulighed for at blogge og chatte direkte med andre anbragte unge i hele landet i et lukket forum, hvor kun de har adgang.
Alle anbragte unge i Købehavns Kommune modtager en invitation til snaKK.nu med posten. Invitationen indeholder et brugernavn og en kode, som de unge skal bruge for at få adgang til siden.
Kender du en ung anbragt, som ikke har modtaget brugernavn og kode til snaKK.nu, kan du kontakte Rasmus Munksgaard Andersen på [email protected].
Videnscenter for Familiepleje, der står bag det nye chatforum, er et kommunalt videnscenter, etableret som en selvstændig enhed inden for rammerne af Center for Familiepleje i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Tilbuddet retter sig dog mod anbragte unge i alle landets kommuner.
Videncenter for Familiepleje har modtaget støtte fra Egmont Fonden til etablering af det nye chatforum.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.