
Hvert år vurderer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) kvaliteten i landets folkeskoler, hvorefter skolerne kan komme under tilsyn. Grundet en ændring i Folkeskoleloven, som trådte i kraft 2. juni 2023, skal Stuk også sende bekymringsbreve ud til 10 pct. af de folkeskoler, der ligger nederst i en central screening fra Stuk af alle landets skoler.
Den er blevet kaldt for "udviklingslisten", som dog ikke er Stuk's officelle betegnelse, og det er denne nye liste, som nu møder kritiv i flere af landets kommuner.
Om en skole ender på udviklingslisten, bliver i år baseret på data fra skoleåret 2021/2022 om blandt andet karaktergennemsnit, trivsel og fravær. I alt har 66 skoler i 37 kommuner bekymrende kvalitet, viser en aktindsigt, som DR har fået.
Kritik af "udviklingslisten"
En del af kritikken af vurderingerne fra Stuk lyder på, at det er spild af ressourcer. Kristian Kallenbach (V), kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg og skoleleder for Skolen på Herredsåen, udtaler til sn.dk:
- Jeg synes, at man burde afskaffe den her liste, for det giver bare støj og uro blandt forældrene. Vi ved godt de her ting i forvejen, og vi arbejder hele tiden på at øge karaktererne, øge trivslen og sænke fraværet.
Skolen på Herredsåen er blandt de skoler, der er på "udviklingslisten".
En anden kritik af vurderingerne fra Stuk lyder på, at det er baseret på gamle data. Derfor er mange skoler allerede i gang med at forbedre kvaliteten af skolerne, når de modtager brevet. Det er blandt andet kritikken fra skoleleder for Bedsted Skole i Thisted Kommune, Jack Soleng:
- Det er jo kendt viden for os, at det år stak ud, og vi har en opadgående kurve. At man sender et brev ud på baggrund af ét års resultater, bliver for primitivt og unuanceret, siger han til TV2 Nord.
Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er heller ikke begejstret for den nye liste, og mener den er unødvendig:
- Det giver ikke mening. Det flytter ikke noget ude på skolen. Skolelederne kigger på brevet og tænker "Nå, det ved vi godt. Vi gør noget ved det. Hvorfor skal vi også have det at vide af staten?", siger han til DR.
I Haderslev Kommune er to udfordrede skoler ikke udtaget til tilsyn, men skolerne er dog på "udviklingslisten". Der er glæde over, at skolerne ikke skal til tilsyn, men skolechef Rasmus Graff er ikke overrasket over, at de modtog brevet:
- Vi kender jo vores resultater, og når de rækker bagud som her, så har vi allerede bearbejdet dem og indarbejdet mål for forbedring i vores indsatser på skolerne, siger han til JydskeVestkysten.
DR og TV2 Nord har begge forsøgt at forelægge kritikken for undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), men han har ikke ville stille op til interview.
Initiativer i Kalundborg
Kalundborg er med otte skoler den kommune med flest skoler på listen, hvor tre er under tilsyn og fem ikke er. Eftersom Kalundborg allerede havde skoler under tilsyn, har kommunen siden 2022 haft forskellige initiativer, der skulle styrke kvaliteten i kommunens skoler. Her har kommunen blandt andet implementeret forskellige initiativer med anbefalinger fra Lærerkommissionen, ekstra kurser til lærere, mere bevægelse og ekstra arbejde med trivsel.
Kommunen etablerede desuden det lokale samarbejde mellem skolerne "Sammen om Skolen", der skulle styrke inklusion, hvor der senere kom supplerende indsatser til fagligheden med udgangspunkt i viden fra samarbejdet. I februar 2023 blev der afsat 1 mio. kroner i en 2-årig periode, der var målrettet forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen samt en mulighed for at frivillige kunne involveres, og flere tiltag der skulle forbedre undervisningen.
En langt mere detaljeret beskrivelse kan læses i dette referat fra Børn- og Familieudvalget.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.