dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nydanske forældre skal inddrages mere aktivt i deres børns skolegang

Nydanske forældre udgør nemlig en stigende andel af forældregruppen i folkeskolen

Integrationsministeriet har givet 4,9 mio. kr. i støtte til kommende projekter.

Som led i de støttede projekter skal nydanske forældre blandt andet selv prøve at gå på en ungdomsuddannelse for en dag og undervises i brug af det webbaserede
forældreintra. Formålet er at udvikle og afprøve nye metoder, der skal styrke forældrenes muligheder for at støtte op om deres børns skolegang og uddannelsesvalg, oplyser Integrationsministeriet.

- Alle elever skal have de bedste muligheder for at udvikle sig personligt og fagligt i folkeskolen. Det mål skal nås i samarbejde med forældrene. Det er derfor helt afgørende, at alle nydanske forældre får den viden og forståelse om det danske skolesystem, som de måske ikke selv besidder, fordi de ikke selv har gået i skole i Danmark. For når forældrene bakker op om deres børns skolegang, klarer børnene sig
bedre rent faglig - og det styrker deres forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Forældre skal på skolebænken
I Ishøj Kommune vil Strandgårdsskolen give nydanske forældre konkrete praktiske erfaringer med ungdomsuddannelserne, så de kan blive gode vejledere for deres børn. Forældrene skal blandt andet afprøve den hverdag, de unge oplever, for derigennem at få større viden om, hvad ungdomsuddannelserne indebærer. Formålet er at styrke forældrenes muligheder for at bidrage til, at den enkelte elev afklares i sit uddannelsesvalg i grundskolen.

I Ringkøbing-Skjern Kommune vil man blandt andet samarbejde på tværs af skoler og øvrige institutioner i kommunen for at udvikle konkrete idéer til at styrke
inddragelse af nydanske forældre i grundskolen. Desuden vil kommunen sætte fokus på at styrke kompetencerne både i hjemmet og på skolen. Lærere og skoleledere skal
således kompetenceudvikles inden for interkulturel kommunikation, og nydanske forældre skal have styrket deres viden om skolens opbygning, skole-hjemsamarbejdet
og IT, herunder brug af det webbaserede forældreintra.

I alt er der givet støtte til seks projekter i følgende syv kommuner: Aarhus,Ringkøbing-Skjern, København, Helsingør, Fredensborg, Ballerup og Ishøj.

Samlet initiativ til 56 millioner kroner

Baggrunden for initiativet er, at nydanske forældre udgør en stadig stigende andel af forældregruppen i folkeskolen. Andelen af tosprogede børn i folkeskole udgør i dag lidt over ti procent, og andelen har været støt stigende de sidste ti år.
Samtidig oplever syv ud af ti lærere skole-hjemsamarbejdet med nydanske forældre som mere udfordrende end andet forældresamarbejde. Det fremgår af en undersøgelse fra
fagbladet Folkeskolen fra 2009.

Projekterne er en del af et samlet initiativ til 56 mio. kr. fra 2008 - 2011, der skal styrke skole-hjemsamarbejdet med nydanske forældre. Udover de nævnte projekter
er der etableret 69 skole-hjemvejledere, udgivet fem trin-for-trin guides og en håndbog, om hvordan man i praksis styrker samarbejdet mellem skole og hjem.

Initiativet udmøntes i samarbejde med Undervisningsministeriet og Socialministeriet

tj

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nydanske-foraeldre-skal-inddrages-mere-aktivt-i-deres-boerns-skolegang

GDPR