LEJRE: Umiddelbart lignede det et genvalg til Tina Mandrup (V) i Lejre, efter stemmerne var optalt, og der igen tegnede sig et borgerligt flertal. Sådan endte det dog som bekendt ikke. I stedet blev Mikael Ralf Larsen (SF) overraskende borgmester med støtte fra en række borgerlige partier. Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, ekskluderede efterfølgende partiets nyvalgte Ole Blickfeldt, fordi han pegede på Mikael Ralf Larsen, selv om der var et blåt flertal.
Ole Blickfeldt var dog langtfra den eneste borgerlige til at pege på SF i stedet for Venstre-borgmesteren. Det samme gjorde De Konservative og Dansk Folkeparti, og det har ført til, at der nu bliver sendt stikpiller frem og tilbage mellem de borgerlige partier i Lejre. Senest har afgående borgmester Tina Mandrup kritiseret særligt De Konservative for ikke at bakke op om et borgerligt flertal.
- For mig at se lader de øvrige blå partier personligt fnidder og egne ambitioner overskygge vælgernes signal. Især kan man undre sig over, at De Konservative, som vel at mærke er blevet halveret, tilsyneladende mener, at man kan få mere indflydelse som borgerligt mindretal i et socialistisk flertal, siger Tina Mandrup i et interview med Sjællandske Nyheder. Ifølge De Konservative har Tina Mandrup kun sig selv at takke for de manglende mandater og støtte:
- De seneste fire år har vi været en loyal samarbejdspartner over for Venstre, men når vi på valgnatten ikke oplever at blive prioriteret, så er det klart, at vi bliver nødt til at passe på vores mandater og sikre mest mulig konservativ indflydelse, lyder det fra Ida Dyhr (K), som fortsætter:
- Det må være den til enhver tid siddende borgmesters opgave at række ud til en loyal samarbejdspartner gennem fire år. Jeg og resten af De Konservative er altid klar til at indgå i en dialog, men vi blev ikke inviteret ind.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













