Nyborg-politiker vil gøre op med den mistro, ofre for sexchikane møder
Sonja Marie Jensen vil have fokus på, hvorfor det er så svært at stå frem i sexchikanesager.
Foto: Birgitte Carol, Ritzau Scanpix

Nyborg-politiker vil gøre op med den mistro, ofre for sexchikane møder

S-borgmesterkandidat i Nyborg har valgt at stå frem med, at sexchikane fra tidligere DSU-formand blandt andre gik ud over hende.

NYBORG: Nuværende borgmesterkandidat i Socialdemokratiet i Nyborg, Sonja Marie Jensen, var i april 2017 med til at tage hul på et tabu om sexisme i byrådene, da hun som 22-årig tog bladet fra munden og i en klumme på det socialdemokratiske netmedie Piopio talte højt om seksuelle tilnærmelser og kommentarer fra mandlige politikere.

Hun måtte stå model til, at håndtryk erstattedes af "klask i røven", og at få kommentarer som "du knalder dig til tops".

I dag tre og et halvt år efter fortæller hun til Fyens Stiftstidende, hvordan det var hende, der sammen med flere andre kvinder berettede om sex-chikane fra daværende DSU-formand Lasse Quvang Rasmussen.

Lasse Quvang måtte i 2017  trække sig fra posten - og ungdomspartiet forklarede i første omgang, hvordan han var "overbelastet og udmattet", men i 2019 kom det frem, at der var tale om "grænseoverskridende adfærd over for nogle kvindelige medlemmer af DSU". 

Sonja Marie Jensen, der blev sit partis spids i Nyborg efter KV17, er, efter at hun sagde offentligt fra over for sexisme, blevet kaldt snerpet og kritiseret for ikke at sætte navne på og derved kaste mistanke på uskyldige, har fået sin troværdighed beklikket og er blevet mødt med mange "sjove" kommentarer i KL-sammenhæng.

Medier passer ikke godt nok på ofrene

Hun har fuld forståelse for, hvis andre unge kvinder dropper at være i politik, fordi de bliver trætte af de sexistiske kommentarer og grænseoverskridende adfærd. I dag vil hun gerne have fokus på, hvorfor det er så svært at stå frem i sexchikanesager:

- Jeg har haft mange søvnløse nætter over den sag. Grundlæggende synes jeg, at vi skal kunne tale om sexisme, og at det skal frem i lyset. Derfor vil jeg nu fortælle, hvorfor folk har dækket over mig i alle de år. Det er, fordi samfundet og medierne ikke passer godt nok på dem, der er ofre for sexchikane. Den personforfølgelse og mistro, ofre for sexchikane bliver udsat for, er den største hæmsko for, at sexisme kommer frem i lyset, siger hun nu til Fyens Stiftstidende.

I maj 2017 underskrev byrådsmedlemmerne i Nyborg et fælles kodeks, hvor de slog fast, at de tager dyb afstand fra sexchikane, og at de taler ordentligt til og om hinanden.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev