Ny viden om ekskluderende specialundervisning

Ny rapport fra KREVI sætter fokus på den ekskluderende specialundervisning – den undervisning der foregår i specialklasser eller på specialskoler og altså udenfor den almindelige folkeskoleklasse.

Analysen har blandt andet afdækket, at kommuner, som lader skolerne betale selv, når de henviser elever til specialundervisning, slipper billigere end kommuner, hvor skolerne får dækket udgifterne af den centrale forvaltning.

På spørgsmålet om, hvilke elever der får ekskluderende specialundervisning, er nogle af svarene, at:

• social baggrund har markant betydning for sandsynligheden for, om børn får ekskluderende specialundervisning i løbet af deres skoletid. Elever fra økonomisk velstillede og veluddannede hjem modtager i mindre grad ekskluderende specialundervisning end andre elever
• tager man ikke højde for den sociale baggrund, så bliver børn af indvandrere oftere henvist end børn af danske forældre - tager man højde for social baggrund, henvises børn af indvandrere sjældnere
• to-en-halv gang så mange drenge som piger henvises
• der er temmelig stor sandsynlighed for, at adopterede børn vil få ekskluderende specialundervisning.

Stor forskel på kommunerne
Sammenligner man kommunerne, er der stor forskel på, hvor mange elever der får ekskluderende specialundervisning. Selv når man tager højde for forskellig elevsammensætning. I nogle kommuner henvises 2,5 procentpoint flere børn, end man umiddelbart skulle forvente, i andre henvises 3,1 procentpoint færre børn end forventet. I 2009 var gennemsnitligt 5,5 pct. af folkeskoleeleverne henvist til ekskluderende specialundervisning.

De to øvrige dele projektet, dels én der retter sig mod ankesystemet, dels en kortlægning af kommunernes organisering på specialundervisningsområdet, forventer KREVI at kunne offentliggøre i begyndelsen af 2012.

jos