dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Særligt trafik fra motorveje kan være til stor gene hos beboere i nærliggende områder, hvor støjen hurtigt kan snige sig op over grænseværdien på 58 decibel.

Ny rapport skal nedbringe trafikstøj i forstadskommuner

Gladsaxe og Furesø har sammen med Realdania samlet ny viden i en rapport, der skal hjælpe med at styrke reduktionen af trafikstøj i forstæder.
5. APR 2022 7.20

GLADSAXE/FURESØ: Arkitektfirmaet Labland og rådgivningsvirksomheden Cowi har siden samarbejdets start i 2021 indsamlet ny viden om støjreduktion fra motorveje. Det er blevet til en ny rapport, der dækker, hvordan man reducerer støjen på de bedste og mest effektive måde, oplyser Gladsaxe Kommune.

Gladsaxe og Furesø er blandt de mest støjgenerede kommuner, hvor henholdsvis 65 pct. og 20,5 pct. belastes af mere end 58 decibel, der er Miljøstyrelsens grænseværdi for støj.

Ifølge rapporten vil støjproblemer fra motorveje bedst kunne bremses med løsninger tæt på motorvejen frem for længere væk i eksempelvis beboelsesområder, hvor støjen er mere diffus. Det kan eksempelvis ske ved at overdække længere strækninger af motorvejen på halvanden til to kilometer eller ved at lede motorvejen gennem tunneller.

På landsplan oplever mere end 700.000 boliger vejstøj og 58 decibel. Derfor vil viden fra rapporterne være frit tilgængelige, så der også kan gøres brug af den andre steder i landet.

- Trafikstøj er et problem – ikke kun i de to kommuner, men rigtig mange steder rundt om i landet. Med de to rapporter har vi nu et solidt vidensgrundlag til at arbejde videre med det, der har vist sig at være et særdeles komplekst problem. Støjproblemet kræver nye tekniske, finansielle såvel som politiske løsninger. Men tilsammen kan det give løsninger, der på samme tid sætter fart på udviklingen af bæredygtige byer, siger Pelle Lind Bournonville, projektchef i Realdania.

pl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-rapport-skal-nedbringe-trafikstoej-i-forstadskommuner

GDPR