Ny planlov gør Danmark grimmere

Af MF Flemming Møller Mortensen

Det er dybt bekymrende, at regeringen med LA og DF nu har gennemført ændringer i planloven i et forsøg på at tilgodese Danmarks yderområder. Det åbner op for kortsigtede og forfejlede løsninger, fordi man på ingen måde har undersøgt konsekvenserne af lovændringerne.

Fremover skal (ikke kan) kommunerne give tilladelse til opførelse af nye boliger i landzoner og til udvidelse af erhvervsvirksomheder i nedlagte landbrugsbygninger frem for i erhvervsområder. Ligeledes bliver det at bygge tæt langs kysten lempet.

Danmarks planlov er med til at sætte rammer for, hvordan vi planlægger og indretter vores land. Den bestemmer hvordan og hvor, der skal bygges, og den beskytter det åbne land og områder nær kysten. Derfor er vi mange, der anser planloven for at være noget af Danmarks arvesølv. Med denne lov undgår vi bl.a. upassende, uhensigtsmæssigt og tilfældigt byggeri.

Jeg ser en overhængende fare for, at der nu vil ske en planløs knopskydning af huse alle mulige vegne, mens landsbyerne i ydreområderne tømmes, og endnu flere huse vil stå tomme og forfalde. Det risikerer også at medføre skæmmende byggeri i de meget sårbare kystnære områder. Resultatet bliver et grimmere landskab og tab af natur, som Danmark i forvejen har for lidt af.

Handelen rammes
Og så frygter jeg, at større erhvervsvirksomheder på landet i stedet for i de kommunalt planlagte erhvervszoner vil medføre øget trafik, indskrænke det åbne land og blive årsag til konflikter mellem naboer. Det er en klar tilsidesættes af det kommunale selvstyre, når kommunalpolitikere med lokalkendskab fratages mulighed for at planlægge den lokale udvikling. Ja mange frygter, at kommunerne fremover tvinges til at planlægge negativt for såvel kommunens borgere som for naturen.

Lad mig give et eksempel. En kommune har 10 landsbyer, hvoraf fire har skole og dagligvarebutik. Kommunen ønsker at skabe udvikling i landområderne ved at holde liv i såvel skoler som butikker. Derfor har kommunens politikere lagt en plan for, at netop disse fire landsbyer tilbydes nye byggegrunde, for på den måde at få flere indbyggere. Denne mulighed for planlægning glider nu kommunen af hænde.

Fremover skal de give tilladelse til nybyggeri i og udenfor alle de 10 landsbyer. Herved spredes beboere og overlevelsesmuligheden for skoler og butikker forringes væsentligt. Således rammes detailhandelen også som en konsekvens af lovændringerne.

Tankevækkende, så lidt de lytter
Og hvordan er regeringen og dens borgerlige støttepartier så kommet frem til denne 'hjælpe-model' for 29 udkantskommuner? Det er sket på baggrund af en lemfældig interviewrunde med 16 kommuner. Der er ingen faglige belæg for forslaget, og eksperter fra en kant af, tager da også på det kraftigste afstand fra ændringerne. Det skete på en eksperthøring på Christiansborg, som oppositionen havde ønsket.

Selv Kommunernes Landsforening leverede et særdeles kritisk høringssvar til regeringen. Således finder KL ikke, at den eksisterende planlov skaber barrierer for udvikling i landdistrikterne. Det er tankevækkende, at et stort borgmester-parti som Venstre lader sin statsminister og miljøminister lytte så lidt til kommunerne. Og det kan undre, at konservative miljøministre som Per Stig Møller og Connie Hedegaard, der tidligere har kæmpet bravt for planloven, nu har ændret holdning.

Loven skal træde i kraft til september, så også i denne sammenhæng kan vi håbe på en ny S-ledet regering inden da. I så fald vil Socialdemokraterne revidere planloven og fjerne disse 'planlægningsmæssige misfostre'. For at sikre den nødvendige udvikling i hele Danmark nytter det ikke at svække planloven. I stedet handler det bl.a. om at få skabt flere jobs, mere uddannelse lokalt og en bedre infrastruktur. Herved bindes Danmarks yderområder sammen med resten af landet.

MF og medlem af Miljø- og Planlægningsudvalget, Flemming Møller Mortensen (S)