Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Ny borgmester er vokset op med plejehjemsmad

Fra den 1. maj 2011 hedder Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S). Hans politiske karriere er ikke så lang og begyndte ved lidt af en tilfældighed
27. APR 2011 5.54

NÆSTVED: 40 år gammel. Ølkusk og skraldemand, vejmand og viceborgmester, socialdemokrat og far til to. Næstveds nye borgmester Carsten Rasmussen har mange mærkater, men dem blæser han på og glæder sig til fortsat at være en mand af folket.

I modsætning til mange andre borgmestre har Carsten Rasmussen ikke en lang politisk fortid bag sig, men han selv ser lynkarrieren som en fordel.

- Når man kommer udefra, er man ikke fedtet ind i noget system og stiller alle de mærkelige spørgsmål, som kan ende med at bringe en løsning til torvs. Det er sjældent, jeg siger 'nej, sådan kan vi ikke gøre, for det har vi prøvet før.' I stedet ser jeg på udfordringerne med friske øjne og overvejer hele tiden, om vi så ikke kan finde en anden vej, hvis den nuværende ikke fungerer.

Carsten Rasmussen har altid haft det samme postnummer og er således både født og opvokset i Næstved Kommune. Hans far var desuden socialdemokratisk medlem af byrådet en periode fra 1974.

- Jeg har faktisk aldrig drømt om at blive borgmester. Det er ikke sådan, at jeg har været medlem af DSU eller deltaget i første maj møder i min ungdom, men jeg har altid stemt på liste A. Min far døde i 2000, og da jeg meldte ham ud af partiet, meldte jeg samtidig mig selv ind. Og sådan begyndte min politiske karriere, som lidt af en tilfældighed.

Næstveds indenrigsminister
Hvad er forskellen på borgmester Carsten Rasmussen og borgmester Henning Jensen?

- Henning har været en utrolig aktiv borgmester både på hjemmebanen og udenfor. På en måde har han også været en fremragende udenrigsminister for Næstved, hvor jeg måske i højere grad bliver indenrigsminister. I hvert fald kommer jeg til at opholde mig en del på rådhuset, hvor min dør altid vil stå åben.

Det betyder ikke, at borgmesteren lukker sig inde på Rådhusets største kontor og dropper dialogen.

- Jeg vil fortsætte med at cykle rundt og mærke hele kommunen og tale med folk. Jeg har altid besøgt mange af plejehjemmene og handicapcentrene bare for at stikke næsen indenfor og høre, om der er noget, der brænder. I starten var der flere der sagde 'nej dog, er der tilsyn i dag?', og så måtte jeg forklare, at jeg bare kom for at få en snak med dem og lytte til, hvad de havde at fortælle. For det er en af de vigtigste opgaver - at lytte til folk.

Fra kronprins til borgmester
Det ser også ud til, at folk har lyttet til Carsten Rasmussen, for ved sidste kommunalvalg fik han det største antal personlige stemmer efter Henning Jensen, hvilket resulterede i posten som kronprins. Og siden da har han været klar over, at borgmesterstolen var en reel fremtidsudsigt.

Har du gjort noget særligt for at forberede dig på jobbet som borgmester?

- Jeg begyndte som formand for socialudvalget og ville egentlig gerne have fortsat der, men man skal passe på ikke at låse sig fast i et enkelt område. Som viceborgmester blev jeg medlem af økonomiudvalget og børneudvalget, og jeg har også stået i en slags borgmesterlære hos Henning, så alt i alt føler jeg mig godt rustet til opgaven.

De svages sag
- Jeg vil gerne gøre en forskel, og på en måde ser jeg ældre- og handicapområdet som mit speciale. Min mor arbejdede som økonoma på et plejehjem i Næstved, så jeg er vokset op med plejehjemsmad og ved, hvor meget den for eksempel betyder. Kildemarkscentret ser jeg som et af mine børn. Jeg fik idéen til at bygge et nyt center i stedet for at renovere dem vi havde, hvor der blot var plads til 11, 12 eller 14 beboere, og nu er det fantastisk at kunne fejre femårs-fødselsdag for et center, som udsprang af en god idé, man fik en søndag aften.

Også de handicappede borgere i kommunen har borgmesterens bevågenhed. Ifølge Carsten Rasmussen har alle mennesker ret til et arbejde og et meningsfuldt fritidsliv, mens samfundet har brug for samtlige hænder, også dem der ikke fungerer optimalt eller det, vi ynder at kalde 'normalt'.

- Der er umenneskelige besparelser på vej på handicapområdet, og det skal vi gøre noget ved. Vi har ikke bare ansvar for en pose penge, men for vores medborgeres trivsel. Rigtig mange af de handicappede kan yde en indsats og føle, at de bidrager til samfundet. Jeg køber tit ind i nogle af de butikker i kommunen, hvor de ansatte bl.a. er udviklingshæmmede, og man får simpelthen ikke bedre service nogen steder. De er fremragende og stolte af deres arbejde.

lcl