

AARHUS: Fra næste skoleår har unge i Aarhus Kommune mulighed for at starte i et nyt 10. klassestilbud: Future10. Det udbydes i samarbejde med Aarhus Tech, som får ansvaret for driften af tilbuddet, oplyser kommunen. Det nye tilbud er målrettet elever, som vil bruge det tiende skoleår på at forberede sig på en ungdomsuddannelse og blive klogere på erhvervsuddannelserne.
Eleverne vil kunne vælge mellem enten ’Den grønne linje’, hvor fokus er natur, bæredygtighed og et aktivt udeliv, eller ’Den innovative linje’, hvor kreativitet og produktudvikling er i fokus. Derudover vil eleverne have gymnasieforberende fag som dansk matematik og historie.
Aftalen om det nye 10. klasses-tilbud løber indtil videre de næste fem år. Tilbuddet bygger på erfaringer med EUD10, som er 10. klasse med særligt fokus på erhvervsuddannelser, og udbydes af erhvervsuddannelserne i Aarhus, og som siden starten af 2016 har oplevet en markant stigning i ansøgerantallet.
- Vi kommer til at mangle uhyggeligt mange faglærte i fremtiden, hvis ikke langt flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Men vi kan ikke regne med, at de unge kommer af sig selv. Derfor skal vi blive langt bedre til at vise dem, hvad erhvervsuddannelserne har at byde på. På Future10 kan de både orientere sig i retning af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse, siger Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, og understreger, at aftalen samtidig indebærer, at der fortsat vil være et kommunalt 10. klassestilbud placeret på Vestergårdsskolen i Viby J.
Aarhus Tech forventer at åbne dørene for de første elever på Future10 til det nye skoleårs begyndelse i august 2023.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.