Nu skal ministeriet forholde sig til kommunale byportaler

RANDERS: Kommercielle reklamespots på seks lokale, digitale byportaler må gerne betyde en indtægt i Randers Kommune - når betalingen kommer fra firmaer, men ikke foreninger. Såden lød det bl.a. i afgørelsen fra Statsforvaltningen i december 2016, der tog sig af spørgsmålet foranlediget af Danske Medier, der så den aktivitet som konkurrenceforvridende.

Brancheorganisationen er dog ikke tilfreds med den afgørelse og indbringer nu sagen for Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det fremgår af Danske Mediers nyhedsbrev.

Organisationens opfattelse er,  at det ikke kan være en kommunal opgave 'at generere indtægter ved salg af reklameydelser', samt at prisniveauet ikke med rimelighed kan betragtes som markedsprisen.

Juristerne i Statsforvaltningen fandt dengang frem til, at en lang række af reklamespots havde et 'forretningsmæssigt øjemed' - og dermed var det efter vejlovens § 80 i orden at opkræve betaling, der udelukkende dækker omkostningerne og altså ikke genererer nogen direkte indtægt til kommunen.

Men samtidig lød det, at kommunen ikke måtte tage betaling fra andre, når der ikke er tale om forretningsmæssigt øjemed - heller ikke for de omkostninger, der er forbundet med at drive byportalerne.

Danske Medier oplyser at være bekendt med, at flere kommuner nu har digitale byportaler, som viser spots for både kommunale arrangementer og kommercielle reklamer - og er i sagens natur mest ude efter de sidstnævnte.

Danske Medier peger på, 'at det økonomiske fundament for de private medier udgøres af annoncer, og at en generel adgang for kommunerne til at drive byportaler med reklamer kan få alvorlige konsekvenser for de lokale mediers mulighed for at skabe de nødvendige annonceindtægter'.