Af Morten Uhrenholdt
FOLKETINGET: Kommunernes repræsentanter forhandler nærmest med en pistol for tindingen. Så skarpt formulerer nogle kommentatorer situationen for kommunerne under de igangværende økonomiforhandlinger i Finansministeriet.
For mandag vedtog Folketinget i stilhed - og midt i den syndflod at love, der kører gennem Folketingets lovmaskine i disse dage - loven om tvangsmæssig konkurrenceudsættelse i kommunerne. Der er tale om en ganske kort formulering, der skal sættes ind i den eksisterende styrelseslov for kommuner og regioner: 'Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunal og regional pligt til konkurrenceudsættelse)' lyder overskriften.
Den paragraf, der vedrører kommunerne, og som altså nu indføjes i styrelsesloven, lyder:
»§ 62 e. Indenrigs- og sundhedsministeren kan for kommuner fastsætte regler om, at en kommunalbestyrelse skal konkurrenceudsætte nærmere fastlagte opgaver helt eller delvis, og om de nærmere betingelser for konkurrenceudsættelse.«
En lignende paragraf, der vedrører regionerne, blev også vedtaget.
Lovindringen træder i kraft 1. juli, og fra det tidspunkt kan Bertel Haarder (V) - så længe han er indenrigs- og sundhedsminister - diktere kommunerne udbud af opgaver i et omfang og indenfor de områder, han finder passende.
Lovændringen blev vedtaget med et snævert flertal bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Imod stemte den samlede opposition, Socialdemokrater, SF, Radikale og Enhedslisten. Det skete helt uden debat og tog kun et øjeblik.
Hvor ligeværdig?
Men debat har der dog været. En lang række høringssvar har advaret mod lovændringen - ikke mindst fra KL. Og ved lovens førstebehandling 5. maj var der en halvanden time lang debat, hvor oppositionen talte heftigt mod dette nye indgreb i kommunernes selvstyre.
Bl.a. sagde Socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehn, at der var tale om et historisk brud for Venstre, der indtil nu har administreret med øget centralisme og statslig styring, men talt om liberale værdier. Men nu vedgår Venstre og regeringen åbent sine hensigter - og har på skrift udtrykt, at målet med loven er øget tvang.
- Nu skriver regeringen direkte, at hvis man ikke kan komme igennem med en aftale med kommunerne, ja så vil man tage tvangsvåbenet i brug. Hvor ligeværdig bliver en aftale, hvis kommuner og regioner udmærket er klar over, at hvis de ikke siger ja til aftalen, så tvinger regeringen det igennem, den ønsker?
