Nu kan et forsamlingsforbud begrænses til blot mere end to

KORT NYT1. APR 2020 6.06
TEMA: Corona

Fremover får regeringen mulighed for at forbyde forsamlinger på mere end to personer, hvis det bliver nødvendigt under udbruddet af coronavirus. Det vedtog Folketinget sent tirsdag aften, da 96 stemte for, og ingen stemte imod en ændring af epidemiloven.

Selvom hasteloven nu er vedtaget, er det ikke ensbetydende med, at det nuværende forsamlingsforbud bliver skærpet med det samme. Lovændringen vil derimod give regeringen mulighed for hurtigt at kunne stramme reglerne på et senere tidspunkt, hvis det findes nødvendigt på grund af coronakrisen

Indtil nu har regeringen forbudt, at flere end ti personer er samlet ved et offentligt arrangement. Et skærpet forbud vil ikke gælde nærmeste pårørende, der defineres som ægtefæller, faste samlevende, faste partnere, forældre, børn og søskende.

Ritzau

OPDATERING: I det oprindelige udspil kunne forsamlingsforbuddet ramme bedsteforældre/børnebørn, stedbørn og plejebørn, men de er endt med at blive undtaget. Sætning fjernet fra artiklen i overensstemmelse hermed.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt