Beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med ikke-vestlig baggrund er kommet sig hurtigere oven på coronakrisen end for personer med dansk baggrund. Det viser en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som tager udgangspunkt i de seneste tal for lønmodtagerbeskæftigelsen fra Danmarks Statistik.

Der er dog fortsat en betydeligt lavere andel af lønmodtagere blandt personer med ikke-vestlig baggrund (53,0 pct.) end for personer af dansk herkomst (72,2 pct.). Samlet set ligger den generelle lønmodtagerbeskæftigelse dermed stadig et stykke under før-krise-niveau.

Indvandrerkvinderne trækker i positiv retning

At det er de ikke-vestlige kvinder, der især trækker niveauet op, kan blandt andet skyldes, at pandemien ekstraordinært har skabt flere job, hvor kvinderne har kunnet finde beskæftigelse, fx inden for social- og sundhedsvæsnet og rengøring, vurderer Erik Bjørsted, der er cheføkonom ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Kvindernes beskæftigelsesandel ligger med 48,5 pct. fortsat væsentligt lavere end tilsvarende for mændene med ikke-vestlig baggrund, hvor 57,8 pct. er lønmodtagere.

Men selvom det store coronaberedskab må forventes at være midlertidigt, kan det have afgørende betydning for gruppens fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Hvis man først har fået foden inden for døren, står man med bedre kort på hånden fremadrettet, siger Erik Bjørsted til DK Nyt.

Han ser derfor positivt på fremtiden for at få endnu flere indvandrerkvinder i job, men advarer mod at lægge en one-size-fits-all-model ned over gruppen. En forbedret individuel sagsbehandling og et moderat pres på arbejdsmarkedet, gør det lettere at få gruppen i arbejde, mener han.

Nu er beskæftigelsen for personer med ikke-vestlig baggrund den samme som før krisen