Nordfynsk vandværk skal stoppe eksperiment

KORT NYT13. MAR 2020 12.18

NORDFYN: Nordfyns Kommune har varslet et påbud om, at et af de 34 vandværker i kommunen, Nordfyns Vandværk, skal indstille sine eksperimenter med at rense en forurenet kildeplads og i stedet benytte sig af en ny boring, der giver rent vand, skriver Fyens Stiftstidende.
 
Vandværkets rådgiver, Jørgen Krogh Andersen fra DVN, og Teknologisk Institut erkender, at det ikke bliver rensningen af det gamle kildefelt, der kommer til at skaffe rent vand, inden en dispensation udløber i sommeren 2022. 

Planen var at skabe et tre hektar stort naturområde, hvor man vil kunne filtrere grundvandet ved at lade det løbe igennem blandt andet nogle specielle bakterier. Rådgiverens holdning er, 'at man ikke kan blive ved at nedlægge kildefelter, hver gang der opstår problemer. Det er en uholdbar situation på landsplan, at man bare lukker og flygter fra problemet. Der vil jeg godt tage hatten af for de bestyrelser, der gerne vil bruge nogle penge på at forske i nye løsninger'.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev