KOLDING: Dagen efter at en 11-årig udviklingshæmmet dreng i forrige uge blev glemt og efterladt alene tilbage i sin SFO på Specialcenter Vonsild i Kolding Kommune, lykkedes det en ni-årig med infantil autisme at stikke af, skriver JydskeVestkysten.
Selvom der er låste døre med kode på stedet, slap den ni-årige ud i forbindelse med, at en del andre børn blev hentet i taxaer. Personalet opdagede det få minutter efter, hvor han var løbet over parkeringspladsen og ud på en vej. Drengen kom ikke noget til, og hans mor har efterfølgende modtaget en undskyldning fra skolelederen på Vonsild Skole, Peter Nordby.
Over for avisen understreger skolelederen, at det selvfølgelig ikke må ske, at en specialelev stikker af fra skolen. Men at der sker fejl, og at det kan ske en meget sjælden gang - ifølge skolelederen måske en gang hvert tredje år. Efterfølgende er det blevet præciseret over for medarbejdere og taxachauffører, at de skal være ekstra opmærksomme på, at der ikke smutter andre ud, når der hentes børn.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.