AABENRAA: Da byrådet i Aabenraa i sidste uge skulle vedtage en lokalplan for et solcelleanlæg, udviklede debatten sig så meget, at borgmesteren til sidst tog ordet fra Nye Borgerliges Hans-Christian Gjerlevsen, skriver JydskeVestkysten.
Allerede i begyndelsen af debatten mindede borgmester Jan Riber Jakobsen (K) byrådet om, at de skulle holde sig til dagsordenen, men da Gjerlevsen ville uddybe en kommentar omkring forsyningssikkerhed, slukkede Jan Riber Jakobsen for hans mikrofon og "var nødt til at sige, at det har intet med lokalplanen at gøre, det du har gang i nu."
Gjerlevsen kalder det "et problem for demokratiet, hvis man bliver afbrudt og ikke kan få lov til at tale ud. Jeg når ikke engang at komme frem til en pointe". Jan Riber fastholdt, at det var hans opgave som mødeleder at få rundet punktet af, og NB's gruppeformand Jan Køpke Christensen siger, at episoden ikke får nogen konsekvenser for partiets opbakning til borgmesteren.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.