BILLUND / KOLDING / VEJLE: Under overskriften Destination Trekantområdet danner de tre kommuner Billund, Kolding og Vejle nu en fælles forening, der fra 1. januar 2021 skal koordinere fælles aktiviteter på turismeområdet.
De tre kommuner samarbejder allerede omkring markedsføringen af børnefamilieturismen i regi af samarbejdet i Legoland Billund Resort. Såkaldte fyrtårnsoplevelser som Unesco Verdensarvstederne i Jelling og Christiansfeld vil fylde meget i samarbejdet ligesom Koldinghus og Trapholt også er attraktioner med høje besøgstal.
Alle tre kommuner er højt placeret på listen over de største turismekommuner i Danmark - og i alt har destinationen næsten tre millioner årlige overnatninger, hvilket skaber en turismeomsætning på godt seks mia. kr. Arbejdet vil blive koordineret fra et sekretariatskontor beliggende i tilknytning til Legoland.
Det forventes at en destinationschef vil være på plads i begyndelsen af foråret 2021. Erhvervs- og turismechef i Vejle Kommune, Morten Damgaard Nielsen, er konstitueret destinationschef. I alt vil kontoret få en bemanding på fem-seks medarbejdere.
Formand for foreningens bestyrelse bliver adm. direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund. Bestyrelsen i øvrigt består af tre repræsentanter fra de deltagende kommuner og tre repræsentanter fra væsentlige erhvervsaktører i området.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.