Naturfredere fik ret i 21 ud af 21 klager over husdyrbrug

Nye tal fra Miljøklagenævnet viser, at de grønne organisationers klager over kommunernes husdyrgodkendelser er velbegrundede. Samtlige klagesager er nemlig vundet i nævnet, oplyser Danmarks Naturfredningsforening, der selv vurderer, at det målrettede arbejde for at få kommunerne til at være mere restriktive i deres sagsbehandlinger, nu bærer frugt. Af 21 klager efter husdyrloven på Miljøklagenævnets bord er 21 nemlig vundet.

- Miljøklagenævnets afgørelser rammer en tyk pæl igennem landbrugets højrøstede retorik om usaglige klager og afgørelserne og er et klokkeklart signal om, at kommunerne skal være restriktive i deres afgørelser. Det er da heldigvis også mange, der er. Vi har så været ekstra agtpågivende i visse kommuner, hvor vi ved sagsbehandlingen, er lempelig. Men det egentlige problem ligger naturligvis i, at selve den nye husdyrlov simpelthen er for slap og derfor giver anledning til fortolkning, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der netop advarede mod den nye husdyrlov.

Miljøklagenævnet har sendt sagerne retur til fornyet behandling i kommunerne, typisk fordi der ikke er taget tilstrækkelig hensyn til sikring af natur, miljø eller landskab, eller fordi der ikke er stillet tilstrækkelige krav vedrørende BAT (bedst anvendelig teknik), typisk vedrørende staldindretning, eller fordi kommunernes vurderinger er mangelfulde.

- Men lempelige godkendelser betyder, at regningen blot sendes videre. Natur og miljø betaler sin pris, men det gør borgerne så sandelig også. For er godkendelserne først delt ud, så risikerer skatteyderne at skulle til tegnebøgerne for at tilbagekøbe tilladelserne. Den risiko foreligger netop fordi der kommer nye og strammere miljøregler, hvilket vi har vidst i ti år, uden at det dog har fået alle til at rette ind efter det, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Foreningen sidder med en lang række eksempler på husgodkendelser, der helt indlysende efterfølgende vil blive afvist i Naturklagenævnet. Eksempelvis en sag fra Vestjylland, hvor en minkavler fik tilladelse til at fordoble sit antal af dyreenheder, selv om minkfarmen ligger under 100 meter fra et naturområde, der er beskyttet under Natur 2000-reglerne. Naturklagenævnet afviste da også godkendelsen:

- Med de nye afgørelser fra Miljøklagenævnet sendes der nu klar besked til kommunerne om, hvilken retning de skal gå. Det kan vi da også se, at mange allerede gør, men vi skal nu have de sidste med, siger Ella Maria Bisschop-Larsen

Foreningen har haft særligt fokus på blandt andre Nordfyn, Ringkøbing-Skjern og Varde, der alle er store landbrugskommuner.

ka